Zionisme er den religiøst-politiske ideologi, der er årsag til mest krig i verden.
Hvis vi ser bort fra islamisme, der i praksis er tam, når man fjerner den zionistiske finansiering, er zionisme reelt den eneste religiøst-politiske ideologi, der truer verdensfreden.
Islamisme kan i den forbindelse betragtes som den fjende, der er nødvendig for, at zionisme igen og igen kan gennemføre krig og ødelæggelse og slippe afsted med det. Det er bl.a. derfor sandsynligt, at islamistisk terror er en zionistisk konstruktion.
Zionisme som sygdom i samfundet
Som med alle andre sygdomme i samfundet, så er det vigtigt at grave ned til den fundamentale årsag. Den militante zionisme har sine rødder i to religioner: judaisme og kristendom. De to religioner bliver brugt til at retfærdiggøre bl.a. Israels folkedrab på uskyldige palæstinensere i Gaza – og til i bredere, historisk forstand at tillade den moderne stat Israel at eksistere som verdens eneste land med ulovlige grænser.
Zionistisk kristendom er bl.a. baseret på den religiøse idé om, at det er kristnes opgave at hjælpe jøderne med at bosætte Israel og gøre Israel stort og magtfuldt.
Judaisme og kristen zionisme tillægger teksterne i Det Gamle Testamente stor vægt. De tilbeder den samme skabergud, som kristne kalder Yahweh, og som jøder skriver som YHW. Det er i den forbindelse interessant, hvis de gamle gnostikere havde ret i, at skaberguden Yahweh er en ondskabsfuld demiurg, der har forført menneskeheden til at være uvidende om sin åndelige natur. Det er i hvert fald historisk veldokumenteret, at de gnostikerne producerede stærkt nytænkende, religionskritiske tekster, og at de blev hardcore forfulgt af magthaverne i de første par hundrede år efter Jesus’ død, mens den romerske kristendom, Bibel og kirke blev skabt ved at vende Jesus’ budskaber på hovedet.
Det betyder, at moderne, religiøs zionisme, hvad end den er drevet af judaisme, kristendom, populisme, begær, frygt, bestikkelse eller afpresning, er en variant af den gamle tilberedelse af den falske gud, der har skabt det materielle univers, og som febrilsk prøver at holde os fanget i det, så vi ikke opdager hele den anden side af den menneskelige eksistens: bevidsthed.
Relateret: