Sådan kan et nyt magtsystem se ud

Her er et oplæg til, hvordan jeg forestiller mig, at et nyt, sundt magtsystem kunne konstrueres for Danmark.

Jeg forestiller mig en model, hvor magten bliver reelt tredelt i den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt.

Modellen er helt uden konge, regering og ministre. Det, der træder i stedet for, er en etisk-administrativ ledelse, der er ansvarlig for, at den udøvende magts myndigheder udøver den magt, den skal ifølge loven under overordnet ledelse af Lysets etik.

Når først regeringen er fjernet, forsvinder mange uretfærdigheder i magtsystemet af sig selv. Pressen er ikke længere underlagt kontrol og censur fra Kulturministeriet og Statsministeriet, ligesom domstolene blive frie til at dømme retfærdigt frigjort fra Justitsministeriet.

Da den udøvende magt stadigvæk har behov for at oplyse befolkningen om væsentlige emner, så foreslår jeg etablering af Oplysningsstyrelsen i stedet for det nuværende mediesystem.

Ny lov om deklaration af medier

Mens vi venter på det nye system, kan vi forsøge at få vedtaget en lov, der kræver deklaration på medier, ligesom vi har lovgivning, der kræver deklaration på fødevarer. Jeg foreslår, at en mediedeklaration på en grafisk klar og tydelig måde angiver for det enkelte medie, hvorvidt dets indtægter kommer fra disse fire forskellige kilder:

• Staten
• Investorer/sponsorer
• Annoncører
• Medieforbrugerne

Med en sådan mediedeklaration kan medieforbrugerne sammenligne den mediemæssige kvalitet af forskellige medier, ligesom fødevare- og næringsdeklarationer gør det muligt at sammenligne kvaliteten af forskellige fødevarer. Der behøver ikke være indbygget en vurdering i deklarationen, ligesom fødevareforbrugere også selv kan vurdere, om de vil købe den vare, der indeholder meget sukker eller den, der indeholder mange kostfibre, så længe de faktuelle oplysninger om indhold fremgår af deklarationerne i valgsituationen.

Medier fungerer præcis ligesom andre typer af virksomheder: De arbejder for de interesser, som dem, der betaler, har med deres arbejde. Hvis et medie er finansieret af staten, så vil det tage hensyn til statens interesser (dvs. primært regeringens). Hvis et medie er finansieret af private investorer eller sponsorer, så vil det pleje deres særinteresser (som også kan krav om emner, der ikke skal dækkes). Hvis et medie er finansieret af annoncører, så vil det i et eller anden omfang tage hensyn til i hvert fald de store annoncørers interesser (se TV-serien Matador for et eksempel på, hvordan store annoncører kan lægge pres på et medies journalistik). Det er simpelthen indbygget i den finansielle struktur, at det forholder sig sådan, uanset hvad mediet ellers måtte have af fine principper om frihed og magtkritisk journalistik: Hvis det ikke er afspejlet i den økonomiske struktur, så er det sandsynligvis løgn, at mediet er frit og praktiserer kritisk journalistik.

Et medie kan efter min mening kun være helt frit, hvis det er 100 % finansieret af dets brugere (under forudsætning af at brugerne ønsker et frit og kritisk medie), da mediet så er økonomisk motiveret til at tage hensyn til brugernes interesser og ikke andet. Vi er meget få medier af den type i Danmark. Frihedsbrevet er et eksempel på et medie, der ønsker at blive opfattet som frit og kritisk, selvom det reelt i meget høj grad af finansieret af zionistiske rigmænd, der elsker kritisk journalistik om alt andet end Israel. Kontrast er et andet eksempel på et falsk kritisk medie, der plejer en særlig, politisk agenda.

Relateret: