Jødisk aktivist Ulla Stein lyver om mig

Den jødiske aktivist Ulla Stein har på Facebook udgivet to alvorlige løgne om mig, hvoraf den ene er en decideret lovovertrædelse.

Som tilhænger af ytringsfrihed så befinder jeg mig altid i et dilemma, når mine modstandere prøver at ramme mig ved at sprede løgnehistorier. Indtil videre har jeg ikke meldt nogen af dem til politiet, selvom påstanden om, at jeg er voldtægtstdømt, er en klokkeklar overtrædelse af Retsplejelovens beskyttelse af personer, der er frifundet for en anklage.

I går udgav Ulla Stein dette opslag:

Da en kommentator spørger til hendes dokumentation for den påstand, henviser hun til dette indlæg:

Jeg har i den anledning gjort indlægget, der er fra 10. oktober 2020, offentligt, så alle kan se, at hun lyver.

Coverbilledet er et billede, jeg tog af vejskiltet, som illustration til indlægget. Intet sted i indlægget opfordrer jeg til det, som hun påstår, jeg opfordrer til. Jeg opfordrer til demonstration foran “Satans synagoge” på Ole Suhrs Gade 10. “Satans synagoge” er et begreb i Det Nye Testamente.

En synagoge er ikke en familie. Billedet er i øvrigt taget på gadehjørnet, hvilket tydeligt fremgår af billedet, hvorimod synagogen ligger midt på gaden i nr. 10.

Min vrede mod Chabad Lubavitch er personlig, da jeg mistænker personer herfra for at stå bag karaktermordet via falsk voldtægtsanmeldelse på mig. På trods af gentagne forsøg nægtede Københavns Politi at efterforske mine begrundede og dokumenterede mistanker. Det skabte en frustration, som jeg fik afløb for ved at gå forbi synagogen og brokke mig stille og fredeligt til politiet, der er på vagt døgnet rundt året rundt i bygningen ved siden af synagogen (hvor de i øvrigt keder sig bravt). Det gav mig det indtryk, at når man i Danmark mistænker en jøde for noget kriminelt og går til politiet med mistanken, så bliver mistanken ignoreret, mens man selv kommer på en liste over radikaliserede, ekstremistiske, potentielle terrorister.

Det centrale i min voldtægtssag er en kvinde, der lyver sig voldtaget. Nu er der så en anden jøde, der igen lyver om mig, og denne gang har jeg objektive fakta i form af facebookopslag, der dokumenterer løgnen. Det er ikke bare påstand mod påstand, som voldtægtssagen var, hvilket gav frit spil for løgn og skuespil. Sent i går aftes fulgte Ulla Stein sin første løgn op med en ny og endnu mere alvorlig løgn i dette opslag:

Det er som førnævnt strafbart at påstå, at en mand er voldtægtsdømt, når han ved retten er frifundet for netop den anklage. Vi har nemlig i Danmark lovgivning, der beskytter frifundne personer mod falske anklager.

Hvis man fremsætter påstanden i god tro (f.eks. fordi man oprigtigt tog fejl af sagens udfald), vil straffen under normale omstændigheder være bøde. Strafferammen her går op til 1 års fængsel, men fængsel anvendes sjældent ved førstegangstilfælde uden skærpende omstændigheder. Hvis man fremsætter påstanden mod bedre vidende (dvs. hvis man udemærket godt, at sagen endte med frifindelse, så man lyver bevidst for at skade den frifundne), stiger strafferammen til fængsel i indtil 2 år.

Det er som nævnt under normale omstændigheder. Da der her er tale om en jøde, der gør noget ulovligt mod en ikke-jøde, så vil jeg forvente, at det er mig, der på en eller anden omvendt måde bliver straffet, hvis jeg går videre med sagen. Jeg vil derfor hellere benytte sagen til at udstille en jødisk aktivist, der er så ekstrem i sit forsvar af Israel, zionisme og jødedom, at hun fremfører løgnehistorier mod en fredelig kritiker.

Relateret: