Vi lever i et samfund, der i stigende grad normaliserer vanvid og bedrag, og som udskammer og udstøder ethvert klarsynet barn, der kan se, at kejseren ikke har noget tøj på.
Mediet Mint Press News (MPN) har stillet et relevant spørgsmål: Hvorfor bliver rettighederne for dem, der kritiserer den zionistiske agenda ikke forsvaret på samme måde som rettighederne for dem, der kritiserer islam og brænder Koranen af? Svaret kan være, at den udbredte opfattelse af islam som en undertrykkende terrorreligion er konstrueret af zionisterne for at være deres nyttige fjende, der retfærdiggør USA’s besættelse af Israels muslimske nabolande.
Jeg har selv stillet et andet spørgsmål: Hvorfor nævner pressen konstant navnet på Mia-morderen, mens Field’s-morderens navn konsekvent bliver censureret væk? Årsagen kan være, at Field’s-morderen har et sjældent efternavn, og det kræver ikke avancerede Sherlock Holmes-kompetencer på Google for at finde ud af, at den umiddelbart eneste anden med det efternavn ikke blot med høj sandsynlighed er Field’s-morderens far, der gav sin psykotiske søn med seriemorderfantasier adgang til dødbringende våben mod at betale en bøde; han er også en højtstående sikkerhedsekspert involveret i uddannelse af andre eksperter i håndtering af katastrofer og sikkerhedstrusler og dermed sandsynligvis tæt forbundet med efterretningstjenester i ind-og udland. Jeg har skrevet en længere artikel om den afsløring.
Mediet OffGuardian kalder det, hvad det: psykose. Baggrunden er en sag, hvor en elev er blevet udskammet af læreren, fordi eleven havde stillet spørgsmålstegn ved en anden elev, der identificerede sig som kat. Det psykotiske ligger i, at vi nu skal acceptere, at folk kan identificere sig som hvad som helst, ikke kun et andet køn, men også en anden art. Det forlyder også, at nogen er begyndt at identificere sig som møbler og lamper. Det skaber et samfund med normer fra psykotiske vrangforestillinger.
Den dybere agenda er naturligvis transhumanismen med fusionen af menneske og maskine, hvilket kræver, at identitetsoplevelsen bliver accepteret som så flydende, at man til sidst også kan identificere sig som maskine. Mange befinder sig allerede der, idet de identificerer sig med deres profiler på sociale medier eller datingprofiler, hvor de udgiver sig for at være andre, end de egentlig er. Så vi er allerede godt på vej til at lade os adoptere af maskinen. Tag blot en tur med metroen og se, hvordan folk allerede er dybt fanget af og fusioneret med maskinen.
Apropos vanvid så er den nye Miss Holland en mand forklædt som kvinde. Han er tilmed en så grim variant både målt på en kvindelig og mandlig målestok, at den kåring stinker af kødben kastet ud til de frådende konspirationshunde i agurketiden. Så kan vi hyle op og brokke os over det, hvorved vi så ikke hyler op og brokker os over det, der er langt mere farligt for vores dybe fjende at få frem i lyset.
Det store klima- og CO2-bedrag fortsætter med total censur af enhver fagperson, der vover sig til at kritisere den herskende fortælling om, at klimaforandringerne skyldes, at dyr og mennesker udånder CO2. Det varer næppe længe, før vi bliver tvunget til total overvågning af vores sundhed og klimaaftryk i digitale pas koblet til digitale penge i et kontantløst samfund. Det hele er naturligvis for vores egen skyld, for at beskytte vores sundhed og Jorden, der føler sig krænket over vores eksistens.
Det undrer mig, at der endnu ikke er kommet en epidemi af selvmord blandt hjernevaskede klimafanatikere, når de erkender, at deres blotte eksistens som åndende mennesker er krænkende for Moder Jord. Heldigvis er hele klima- og CO2-historien et velkonstrueret og ekstremt velfinansieret globalt bedrag, der tager sit udgangspunkt i, at vi siden 1850 har bevæget os ud af en istid, hvorfor globale temperaturstigninger og relaterede klimaforandringer har været forventede. Tricket har så været, at give mennesker skylden, så den inducerede dårlige samvittighed kan bruges til kontrol, mens den reelle årsag, som er forholdet mellem Jorden og Solen bliver ignoreret, da der ikke er magt i den fortælling. Dem, der begynder at gennemskue dette, bliver så forsøgt forført til også at tro, at Jorden er flad via den informationskrigspsykologiske taktik om at rulle med modstanden i stedet for at forsøge at blokere den.
Selvom den vestlige verden er i krig med Rusland, så kan dens ledere åbenbart godt holde stormøde i Rusland og blive enige om, at covid-19 og lignende er store trusler for verdens befolkninger, der kræver fascistiske tiltag for at beskytte os. Putin og Zelensky er efter min vurdering dybest set begge skuespillere og frontpersoner i et stort krigsskuespil, der bl.a. handler om at malke nationalstater for penge i en krig, der kan blive lige så uendelig, som Vietnam-krigen var, indtil folket begynder at fatte, hvad der foregår og går på gaderne i massive antal i fredelige protester.
Flere og flere afsløringer underbygger, at ‘Sound of Freedom’-filmen er en distraktion fra de virkelige problemer med pædofili og seksuel mishandling af børn, der foregår organiseret blandt eliten og via vestlige og zionistiske efterretningstjenester. Tag bare den zionistiske Epstein/Maxwell-operation, hvor forbindelsen til efterretningstjenester konsekvent ikke bliver omtalt i hovedstrømspressen.
Det er i øvrigt mystisk, at ‘Sound of Freedom’ bliver omtalt som en Mel Gibson-film, når han ikke var involveret i filmens produktion. ChaosNavigator og andre har afsløret, at de virkelige bagmænd til ‘Sound of Freedom’-filmen og den organisation, filmen angiveligt portrætterer, er superzionisten Glenn Beck og den Rothschild-, Clinton- og Gates-forbundne milliardær Carlos Slim.
Kilde: Nyhedsportalen 10.-14.07.2023.
Cover: Unsplash.com (Diane Picchiottino)
