Jøderne tror, at Gud har oprettet en særlig pagt med dem. Men det er faktisk ikke, hvad der står i Det Gamle Testamente.
I Første Mosebog 17:5 kan vi læse, at Gud oprettede sin pagt med Isak. I Første Mosebog 25:23 kan vi læse, at Gud forudså den førstefødte af Isaks hustru Rebekka skulle være slave for den anden. Rebekka fødte tvillinger; først kom Esau, så kom Jakob. Videre kan vi i samme bog læse, hvordan Jakob først købte førstefødselsretten af en meget sulten Esau og siden bedrog sin far, Isak, til at få den førstefødtes velsignelse. I Første Mosebog 27:29 kan vi læse den velsignelse, som Isak gav Jakob i den tro, at han gav den til Esau:
“Folkeslag skal trælle for dig, folk skal kaste sig ned for dig; du skal være hersker over dine brødre, din mors sønner skal kaste sig ned for dig. Forbandet være de, der forbander dig, og velsignet være de, der velsigner dig.”
Både Isak og Esau var forfærdede, da de opdagede, hvordan Jakob havde snydt. Da den ene velsignelse allerede var brugt, så gav Isak i stedet en velsignelse til Esau, der bl.a. omfattede:
“Ved dit sværd skal du leve, og for din bror skal du trælle. Men engang skal du rive dig løs og kaste hans åg af din nakke.”
Første Mosebog 27:40
Der var således tale om en rodet, religiøs familiesituation, der bl.a. omfatter spørgsmålet: Er Isaks velsignelse af Jakob gyldig, når Isak troede, at han velsignede Esau, idet Jakob havde klædt sig ud som Esau?
Det er vigtigt for den interne validitet af jødernes selvforståelse af at have en særlig pagt med Gud, selvom bedraget også har et nyere tvist.
I Femte Mosebog 5:1-4 kan vi læse, at Gud sagde til Moses, at et særligt landområde i Mellemøsten blev lovet til Abraham, Isak, Jakob og deres efterkommere. Her blev Jakob altså også nævnt. Det er så det, som jøderne i dag mener blev lovet til dem og gør, at de har ret til ikke kun det nuværende Israel og Palæstina, men et endnu større landområde deromkring.
Jøderne er efterkommerne af Jakobs søn Juda, og de boede på et tidspunkt i Judæa sammen med efterkommerne af Benjamin, mens efterkommerne af Jakobs resterende 10 sønner boede i Israel. Ligesom Jakob snød sin bror Esau for førstefødselsretten, så har efterkommerne af Juda (dvs. jøderne) i nyere historie snydt deres brødre ved at sætte sig på hele efterkommerretten. De fleste tror i dag, at israelitterne i Biblen er synonym med jøderne i dag, men det er simpelthen ikke sandt. Jøderne i dag er i bedste fald en lille delmængde (1/12) af Jakobs efterkommer.
Jakob fik således bl.a. også en søn ved navn Dan, og det er sandsynligt at efterkommere af Dan engang har levet i Danmark, og måske er mange danskere i dag efterkommere af Jakob med lige så stor guddommelig ret til det hellige land i Mellemøsten som jøderne.
Under alle omstændigheder er der kun bibelsk bevis for, at Gud har oprettet en pagt med Abraham og Isak og til nød også med Jakob. Der er ikke noget bibelsk bevis for, at Gud har oprettet en særlig pagt med Juda-efterkommerne (dvs. jøderne) sammenlignet med efterkommerne af Jakobs resterende 11 sønner.
Mere om den spegede sag:
Coverfoto: Unsplash.com (Aaron Burden)