Det er muligt at spise sundt uden at lave mad. Det er nødvendigt med et opgør med normerne om madlavning som værdifuldt i sig selv, så mulighederne for at spise sundt uden at lave mad kan blive endnu bedre for endnu flere mennesker. Det vil forbedre kosten og sænke stressen.
Takeaway, færdigretter, restauranter, kantiner, fastfood, bagere og convenience-produkter gør det i dag muligt at skaffe mad uden at lave den selv fra bunden. Det er rent ernæringsmæssigt ligegyldigt, om man selv eller nogle andre har lavet maden. Det afgørende er, hvad maden indeholder.
Der er en udbredt norm om, at sund mad er hjemmelavet mad, selvom hjemmelavet mad sagtens kan være usund, og udelavet mad sagtens kan være sund. Opfattelsen af madens sundhedsværdi er inficeret af en elitær moral om, at hver familie eller person bør lave sin mad selv og en kulturel værdipropaganda for madlavning som gavnligt for alle menneskers fysiske, mentale og sociale sundhed og livskvalitet.
Normen om, at hver person eller husholdning bør lave sin egen mad fra bunden hver dag, er den sidste rest af husholdningernes produktionen i fortidens bondesamfund, der endnu ikke er blevet omfattet af arbejdsdeling og masseproduktion. I bondesamfundet var det nødvendigt med en omfattende egenproduktion i hver enkel husstand. Det er det ikke længere. Det er f.eks. i dag udbredt og alment accepteret, at vi køber vores tøj færdiglavet i tøjbutikker i stedet for at lave det selv. Hjemmelavet tøj har lavere status end udelavet tøj med den rigtige kvalitet. Der er selvfølgelig nogle mennesker, der går meget op i at lave deres tøj selv, men det er et mindretal, der dyrker det som hobby, og der er ikke en generel norm om, at hjemmelavet tøj er bedst.
Det er ikke en naturlov, at det er hverken sundt eller behageligt at lave mad. Normen om madlavning er en social konstruktion, der kan og bør dekonstrueres, så folk også kan skaffe sund mad uden at lave den selv, finde reel nydelse i noget andet end madlavning og give slip på den stress, som madlavning kan give anledning til.
Madlavning er ikke ligesom et næringsstof, som det er livsvigtigt for alle at få nok af. Hvorvidt madlavning er sundt eller usundt afhænger af, hvordan man har det med madlavning. Det er subjektivt. Hvis man nyder at lave mad, og hvis det opleves socialt berigende, så er det sundt. Hvis man derimod opfatter madlavning som krævende arbejde, der stresser, så er det usundt. Folk, der har det på den anden måde, skal ikke nødvendigvis lære at kunne lide at lave mad. Det er lige så godt at lære at acceptere, at det nu engang er sådan, man har det med madlavning. Den accept kan lede til, at man aktivt prøver på at få det bedst mulige ud af det. Så i stedet for at prøve på at lave sund mad, så prøver man på at spise sundt uden at lave mad.
Det er selvfølgelig vigtigt, at der er nogen i samfundet, der laver mad, som er gode til det, og som kan lide det. Ligesom det er vigtigt, at vi har nogen, der er gode til at designe og producere tøj. Madlavning er en krævende profession, og det er vigtigt, at der bliver uddannet fagfolk til at varetage de arbejdsopgaver. Hvis du lader kokken være kok, så kan du koncentrere dig om at være det, du er i stedet for at prøve på at være noget, du ikke er og ikke behøver at være.
Der er mange fordele ved at holde op med at lave mad og gå efter færdigmad i stedet for:
– Du frigør tid og energi, som du f.eks. kan bruge på dine børn, din motion, dine venner eller dit arbejde.
– Du undgår madspild ved at lade være med at købe råvarer i store mængder.
– Du kan spare penge. Især hvis du er single eller selvstændig og betragter tid som penge.
– Du lærer at tænke mindre på mad. Det er sundt for mange med overvægt eller spiseforstyrrelser.
– Du kan bedre spise efter sulten. Mindre madplanlægning skaber bedre plads til krop, sansning og nydelse.