Der er gode muligheder for at slippe for vaccination og opnå mange andre fysiologiske fordele ved at optimere indtagelsen af vitaminer og mineraler.
Mangel på D-vitamin er meget udbredt. Randomiserede interventionsforsøg har vist, at kosttilskud med D-vitamin reducerer risikoen for akutte luftvejsinfektioner. Det er samtidig en billig og sikker forebyggelse. Det fremhæver forskerne bag den videnskabelige artikel Vitamin D deficiency and the COVID-19 pandemic i september 2020-nummeret af tidsskriftet Journal of Global Antimicrobial Resistance.
Forskning har vist en statistisk signifikant negativ korrelation mellem den gennemsnitlige D-vitaminstatus og forekomsten af covid-tilfælde i 20 europæiske lande. Artiklen Role of vitamin D in preventing of COVID-19 infection, progression and severity i oktober 2020-nummeret af det videnskabelige tidsskrift Journal of Infection and Public Health forklarer også, at meta-analyser af randomiserede interventionsforsøg, som er det højeste niveau af evidens for effekt, har vist, at kosttilskud med D-vitamin sænker risikoen for lungeinfektioner. D-vitaminforskeren anbefaler, at man tager kosttilskud, der vedligeholder cirkulerende 25(OH)D, som er den aktive form for D-vitamin i blodet på det optimale niveau, som angives til 75-125 nmol/L.
Der mangler stadigvæk specifik forskning i D-vitamin i forhold til covid-19, men med kendskabet til D-vitamins fysiologiske virkninger, så er der god grund til at tro, at dette vitamin både kan forebygge covid og reducere sygeligheden via optimering af både immunforsvar og inflammationsforsvar. Det konkluderer forskerne bag artiklen MECHANISMS IN ENDOCRINOLOGY: Vitamin D and COVID-19 i november 2020-udgaven af det videnskabelige tidsskrift European Journal of Endocrinology.
Denne opfattelse deles af forskerne bag artiklen Evidence that Vitamin D Supplementation Could Reduce Risk of Influenza and COVID-19 Infections and Deaths i april 2020-udgaven af det videnskabelige tidsskrift Nutrients samt artiklen Exploring links between vitamin D deficiency and COVID-19 i september 2020-udgaven af tidsskriftet PLOS Pathogens. Du kan se en komplet liste med søgeresultater om D-vitamin og covid på PubMed her.
Jeg tager selv 95 µg D-vitamin pr. dag her i vinterhalvåret. Det har jeg gjort, siden coronaen startede. Fødevarestyrelsens nye anbefaling om, at alle voksne og børn fra 4 år tager et kosttilskud med 5-10 μg vitamin D i vinterhalvåret (fra oktober til april), er efter min vurdering alt for lidt. Deres anbefaling er efter min vurdering baseret på en meget konservativ tilgang til ernæring, hvor målet er at undgå mangel og ikke at optimere immunforsvaret. Hvis vi ganger den officielle anbefaling med 10, så det bliver 50-100 µg i stedet for 5-10 µg D-vitamin pr. dag, så er vi ved at være der. Og så kan vi måske slippe for både restriktioner og vacciner.
D-vitamin er dog ikke det eneste mikronæringsstof, som mange indtager for lidt af, og som er vigtigt for optimal funktion af immunforsvaret. Kosttilskud med bl.a. C-vitamin, zink og selen kan også komme på tale, hvis man vil bruge ernæring i stedet for vaccination.
Optimal ernæring bør efter min mening give de samme muligheder som vaccinepas – selvom det vil gøre medicinalindustrien kede af det. Under alle omstændigheder så er en vaccine først ordentligt videnskabeligt dokumenteret, når den i en randomiseret interventionsundersøgelse, som ikke er betalt af en vaccineproducent, kan udkonkurrere det rette batteri af kosttilskud. Og det er absolut ikke på den måde, vaccineforskningen bliver designet.
Discover more from Via Brændgaard
Subscribe to get the latest posts sent to your email.