Jeg har erkendt, at jeg har et alkoholproblem, som jeg overvejer at gå til diætist og psykolog med.
Mit problem er, at jeg har svært ved at drikke alkohol. Jeg bryder mig ikke om at reducere min bevidsthed, og det forhindrer mig i at drikke nok. Ja, eller faktisk noget som helst. Jeg kan ikke engang drikke nok til at holde mit HDL-kolesterol oppe, som kan forebygge hjertekarsygdom, som mænd i min alder jo har en forøget risiko for. Jeg kan slet ikke drikke nok til at være social og bøvet med andre mænd. Jeg er bange for, at mit alkoholproblem går ud over min samlede sundhed. Hvad skal jeg gøre?
Forleden var jeg ude og spise med en veninde et sted i Nyhavn. Vi bestilte to alkoholfrie øl. Efter nogle mundfulde kunne jeg mærke, at tjeneren måtte have lavet en fejl, da jeg kunne mærke virkningen af alkoholen. Jeg syntes også, at øllen smagte en del bedre, end den plejer. Da jeg opdagede, at jeg var kommet til at drikke alkohol, så sørgede jeg dog for hurtigt at udnytte situationen ved at lægge an på min veninde. Hun havde jo også drukket alkohol, så jeg tænkte, at der var en åbning nu. Desværre var jeg ikke fuld nok til at ignorere hendes nej. Det kunne ellers måske have udviklet sig en god omgang moderne dansker-druk-sex med efterfølgende fortrydelse, politisnak, retssag og hele molevitten. Nå, men til gengæld spiste jeg hakkebøffer med sovs og kartofler. Herunder en del af min venindes mad, så lidt mand er der da stadigvæk i mig.
Jeg vil spørge diætisten, hvad jeg ellers kan gøre for at øge mit gode HDL-kolesterol. Hun vil måske anbefale motion. Til det vil jeg bare sige: Det kan jeg altså heller ikke lide. Jeg bliver forpustet af det. Jeg håber, at der er et eller andet, jeg kan spise i stedet for. Helst noget sødt. Måske en form for chokolade?
Jeg vil spørge psykologen, hvordan jeg kan lære at nyde at være fuld og bøvet med en masse dejlig alkohol i mit blod. I den forbindelse vil jeg også gerne lære at blive foldboldfan og råbe i kor med andre mænd. Det vil være fedt at være en del af en stamme på den måde. En FULD stamme!
Jeg tror måske, at jeg er blevet afhængig af mindfulness. Efter blot en lille smule alkohol mærker jeg, at min mindfulness går ned. Hvordan kan jeg lære at slå autopiloten til og bare drikke igennem – som en rigtig mand? Jeg håber, at psykologen kan lære mig det. Det går jo ud over min sociale sundhed, når jeg altid er ham med den alkoholfrie øl, der synes, at de andre er en flok druksyge idioter.
Hvis jeg så bare i det mindste kunne finde ud af at ryge, så kunne jeg få venner på den måde. Det kan jeg ikke engang. Jeg tager gudhjælpemig sugetabletter med nikotin – som kosttilskud – uden nogensinde at have været afhængig af cigaretter! Hvorfor kan jeg ikke bare finde ud af at være en helt almindelig dansker??