Krigen i Ukraine er i det seneste døgns tid blevet voldsomt optrappet. I hvert fald hvis vi skal tro på de statsfinansierede propagandamedier. Det sker i kølvandet på nye afsløringer af skadevirkninger af covid-19-vaccinerne, som nu tilmed er ved at trænge igennem i hovedstrømmen af myndigheder i USA og mindst én folketingspolitiker i Danmark.
Jeg ved godt, at de fleste almindelige danskere tror, at Corona og Ukraine er to fuldstændigt forskellige ting. Mine dybdegående analyser af politik gennem de senere år har dog ledt mig til den konklusion, at det er de samme bagmænd, der står bag både Corona og Ukraine. Dybest set. Det betyder, at de fælles bagmænd har Ukraine/Rusland-konflikten som noget, de kan skrue op for i takt med, at ikke blot bedraget om Corona, men også de voldsomme skader af vaccinerne bliver afsløret. Ved at skrue op for krigen i Ukraine og ikke mindst det internationale samfunds slåen på krigstrommerne, inden afsløringerne om Corona for alvor når ud til de brede masser, så kan bagmændene distrahere befolkningens opmærksomhed væk fra vaccineskader og over på truslen om en endnu større fare: Tredje Verdenskrig i Europa med risiko for altødelæggende atomvåben. Jeg tvivler i øvrigt ikke på, at de psykopatiske bagmænd er parate til at gøre fuld alvor af truslen og således lancere en ny, stor krig i Europa, som også vil ramme dansk jord. De har tidligere i historien iværksat store krige ved at kontrollere begge stridende parter, og hvor det reelt er dem, den usynlige hånd, der er den eneste vindende part i sidste ende.
Spørgsmålet er derfor nu, om vi som befolkning skal lade som om, at vi tror på den officielle historie om vaccinerne simpelthen for at slippe for den trussel, der er endnu større. Det forudsætter selvfølgelig, at jeg har ret i min vurdering af, at Ukraine-krigen i vid udstrækning fungerer som afledning fra coronaafsløringerne via de samme bagmænd. Man kan sige, at Corona er Plan A, hvor den dybe fjende fører krig mod verdens befolkning med stille våben, herunder coronavirus, coronavacciner, propaganda, økonomi, elpriser, m.v. Ukraine og den følgende verdenskrig er Plan B, som er mere konventionel, historisk set, idet man kan bruge en stor, beskidt krig til at indføre de samfundsmæssige ændringer, som man ønsker, og som folk ikke ville gå med til i fredstid.
Når man tænker situationen til ende, indser man, at den dybe fjende, den øverste del af den globale magtelite, faktisk ikke har noget alternativ til Tredje Verdenskrig, hvis en kritisk masse af verdens befolkning opdager og gør modstand mod det skadelige bedrag med coronavaccinerne osv. De kan, set fra deres eget magtliderlige, psykopatiske perspektiv, ikke bare rulle det hele tilbage, da det nuværende økonomiske system står til at kollapse under alle omstændigheder som følge af den indbyggede tidsfrist i det bedrag, som det monetære system er baseret på, og hvis de dybeste magthavere ikke prøver på, som de gør nu, proaktivt at skabe et nyt økonomisk slavesystem, hvor de selv beholder magten via totalitært teknokrati og/eller ved at indføre fred under lignende betingelser efter en udmattende verdenskrig, så står de til at miste al den rigdom og magt, de har bygget op gennem mange år. Når man er en magtliderlig psykopat, så er dette det værste skrækscenarie af alle, og de vil derfor sandsynligvis være parate til at ofre alt for at nå deres mål.
Er du klar til at tage “vaccinen” for at slippe for krigen?
Coverfoto: Unsplash.com (Marek Studzinski)
Discover more from Via Brændgaard
Subscribe to get the latest posts sent to your email.