Store huller giver frit spil for magtleg. Selvom de fleste af os tror, at vi lever i et dejligt demokrati, så er vores land desværre ikke et rigtigt demokrati.
Vi kan hurtigt blive enige om, at demokrati er den bedste styreform for et land og dets folk. Eller i hvert fald den mindst ringe.
Vi kan også hurtigt blive enige om, at de fleste danskere er 100 % sikre på, at Danmark er et demokrati og måske tilmed verdens mest velfungerende af slagsen. Det har vi jo alle lært i skolen, og vi bliver mindet om det nærmest dagligt i pressen og fra politikerne – specielt når vi taler nedsættende om andre lande, der ikke er demokratiske efter vores målestok, og som derfor har fortjent at blive bombet til smadder og demokrati af vores beskyttende storebror, USA. Demokrati er nemlig noget, man indfører med vold og magt, åbenbart, dog kun hvis landet har olie, og især hvis landet vover sig til at sælge olien i en anden valuta end amerikanske dollars, men det er egentlig en anden snak, som måske er lidt for sølvhat for nu, selvom der egentlig ikke er tid til at være sløv på at forstå det globale økonomiske system, da den amerikanske nationalbank netop har annonceret, at de nu begynder at lancere deres digitale valuta.
Som med så meget andet her i livet, så er det ikke nok at identificere sig som noget, hvis man ikke rent faktisk også er det sådan helt konkret. Det gælder også for et land, der identificerer sig som et demokrati.
Det ville jo være et fantastisk smart bluffnummer, hvis man kunne bilde en befolkning ind, at den lever i et demokrati, mens den rent faktisk lever i det modsatte, så folkets direkte magt begrænses til en højtidelig folkeafstemning i ny og næ, der fastholder illusionen, men som reelt ikke har nogen væsentlig betydning for, hvem der bestemmer. Det ville være det falske demokratis fængsel.
Men lad se på nogle fakta om det danske demokrati, før jeg folder min sølvpapirshat helt ud.
Et ægte demokrati har en grundlov eller forfatning, hvor der står sort på vidt, at landet er et demokrati. Det har Danmark ikke! Der står noget, der lyder i den retning, men der står også, at kongen har den udøvende magt, og at han udøver den gennem ministrene. Hvis vi læser Grundloven bogstaveligt, så er det Dronning Margrethe, der har magten. Der burde stå, at ministrene udøver den magt, de har fået bevilget af folketinget, og at folketinget er ansvarlige overfor vælgerne. Det står der heller ikke. Tværtimod. Med andre ord: Grundloven er en OMMER!
Det er også karakteristisk for et ægte demokrati, at magten er delt i tre – eller fire hvis vi tæller pressen med. De fire magter er den lovgivende (dvs. folketinget), den dømmende (dvs. domstolene), den udøvende (dvs. kongen/regeringen) og den kritiske magt (dvs. pressen). Da domstolene refererer til Justitsministeret, som er en del af den udøvende magt, så har vi ingen fri, dømmende magt i Danmark. Vi har som tidligere nævnt heller ingen fri presse, da pressen er betalt af den udøvende magt. Vi har derfor ingen betydelig, magtkritisk magt, som har magt ved at kritisere de andre magtudøvere på vegne af folket, hvorved den øvrige magt tvinges til at opføre sig ordentligt mellem valgdagene.
Vi har tværtimod et legetøjs-demokrati, hvor vi leger, at vi har et demokrati, selvom der som minimum er gigantiske huller, som pengemænd, lobbyister og spindoktorer kan udnytte, hvis de vil. Apropos pengemænd, så har vi her i landet ikke engang vores egen valuta. Ja, vi har danske kroner, men de er reguleret af et globalt netværk af private centralbanker, der ved at kontrollere finansieringen af bl.a. Danmark måske sidder på den største magt af dem alle. Pengene bør på den måde være den femte statsmagt, men da krone-systemet er globalistisk kontrolleret, så er Danmark reelt prisgivet det udemokratiske pengesystem.
Det er som regel sådan med magtsystemer, at hvis der er et hul i systemet, så er der altid nogen, der vil prøve at udnytte hullet. Der er ingen grund til at tro, at det ikke også forholder sig sådan med vores danske legetøjs-demokrati.
Cover: Unsplash.com (Ryan Quintal)