Maia Kahlke Lorentzen kalder mig “konspiratorisk charlatan”

Det er næppe tilfældigt, at de store mediers propagandaangreb på systemkritikere sker samtidig med den offentlige høring om covid-19 og den sidste Store Bededag.

Det er distraktion og forsøg på karaktermord, hvilket dog ender i selvmål for propagandisterne selv, da deres løgne og taktik er let at afsløre, hvis man holder hovedet koldt og hjertet varmt.

Som jeg afslørede i går, så har Se & Hør nu hele to gange bragt løgne om dommene i mine politiske retssager. Det er vildt, at et medie er nødt til at lyve så tydeligt om dokumenterbare afgørelser ved danske domstole for at fortsætte forsøget på karaktermord på en systemkritiker. Jeg tager det som et kompliment, selvom jeg selvfølgelig vil søge retfærdighed i sagen.

I dag har Maia Kahlke Lorentzen så udgivet en artikel på Pov.international, hvor hun bruger den samme strategi, som Berlingske også brugte på mig, og som TjekDet også gør brug af i en ny artikel.

Det centrale i strategien er at beskylde systemkritikere for at være ‘konspirationsteoretikere’ og dernæst beskylde konspirationsteoretikere for at være tossede. Formålet er at undgå debat om substansen i systemkritikken ved at flytte fokus til systemkritikerens dårlige karakter. Her bruger man især den retoriske taktik om guilty-by-association, der er baseret på den falske logik, at hvis nogen i en gruppe tror på noget tosset, så er alle i gruppen tossede, og alt, de tror på og siger, er tosset og bør derfor ignoreres eller bekæmpes, hvis det begynder at fylde for meget i samfundet, eller hvis de tilmed begynder at blive truende og voldelige.

Maia Kahlke Lorentzen skriver således om mig:

“Her har vi f.eks. “krammeterapeuten” Peer Brændgaard, der er gået all in på QAnon-lignende konspirationsteorier og anklager både børneprogrammerne John Dillermand og Onkel Reje for satanisme og pædofili.

Når man kalder til kamp ved at beskrive personer og ting, man ikke bryder sig om, som satanister og pædofile – altså ondskaben selv og folk der vil voldtage børn – så ligger der en implicit voldsopfordring i det: Det retfærdiggøres som moralsk rigtigt at handle, da formålet er at beskytte børn.”

Maia Kahlke Lorentzen beskylder mig således for at opfordre til vold, hvilket er en meget grov beskyldning, specielt da jeg om nogen igen og igen har insisteret på, at fred er vejen frem. Der er således tale om en falsk anklage.

Når hun bruger begrebet “QAnon-lignende konspirationsteorier”, så gør hun brug af guilty-by-association-argumentation.

Senere i artiklen skriver hun:

“For det er også en vigtig ting at vide om konspiratoriske charlataner som Peer Brændgaard, Flemming Blicher og de andre fra Frihedslisten: De leder altid efter en ny konspiration og en ny skurk. Det er sådan, de holder sig relevante og tjener deres penge. Det stopper aldrig.

Så det, der skal gøres, er at sætte en stopper.”

“Charlatan” betyder “bedrager”. Hun beskylder mig således for at være en voldelig bedrager uden at fremføre et eneste bevis for den injurierende påstand om min person. Det svarer til, at man beskylder en uskyldig mand på en motorcykel for at være hårdkogt kriminel narkohandler alene fordi, man har set, at han kører på motorcykel, måske tilmed iført en lædervest.

TjekDet.dk bruger præcis samme fremgangsmåde med at beskylde kritikere af Onkel Reje m.v. for at være voldsparate, sindsforvirrede konspirationsteoretikere, og så køres der ellers nogle “eksperter” på banen, der kan forklare læserne, hvad den nærmest psykiatriske diagnose ‘konspirationsteoretiker’ går ud på. “Eksperterne” her er Rikke Peters, der angiveligt forsker i konspirationsteorier ved HistorieLab, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og Kasper Grotle Rasmussen, der angiveligt forsker i konspirationsteorier ved Syddansk Universitet. Jeg glæder mig til at indgå i yderligere debat med dem.

Det, der burde forskes i, er propaganda, herunder hvordan begrebet ‘konspirationsteoretiker’ bliver brugt som våben i en psykologisk informationskrig. Ud fra et akademisk perspektiv ville det være interessant og gavnligt for det oplyste demokrati med en ligelig finansiering af systemtro forskning i konspirationsteorier og systemkritisk forskning i propaganda – og så ellers lade eksperterne debattere offentligt og frit med henblik på selvstændig meningsdannelse i befolkningen.

Jeg har i et tidligere indlæg beskrevet tricket med at vende rundt på forholdet mellem offer og krænker i Onkel Reje-debatten, hvilket også er en gennemgående taktik i de nye propagandaartikler fra de systemtro medier.

Ja, det er spændende tider, når man interesserer sig for propagandastudier. 🙂

Cover: Uddrag af POV-artiklen