Afbrænding af Koranen er ikke en ytring, men en handling

Debatten om ytringsfrihed og afbrænding af Koranen er allerede afsporet, og jeg bringer her et debatindlæg, der kan afspore debatten yderligere.

Min egen lille fascistsag dokumenterer, at der ikke er ytringsfrihed i Danmark. Den sag handlede om mundtlige ytringer.

Min anden sag om Christchurch dokumenterer, at en skriftlig ytring er nok til, at politiet kan få en dommerkendelse til at ransage en systemkritikers private bolig og konfiskere al hans computer- og kommunikationsudstyr i flere måneder.

Det er derfor i min optik absurd at diskutere, om et forbud mod afbrænding af Koranen vil fjerne ytringsfriheden i Danmark. Den er allerede væk!

Der står ellers i Grundloven:

Debatten om ytringsfrihed i relation til koranafbrænding er yderligere absurd derved, at afbrænding af en bog slet ikke er en ytring, men en handling. Det er mit indtryk fra samtaler med ‘Fuck Islam’-folkene, at de brænder Koranen af, fordi de ikke kan finde ud af at ytre kritik af bogen i hverken skrift eller tale. Det er således i min optik et trist skuespil, der tjener en dybere agenda om at fremme kulturkampen mellem Islam og Vesten, hvorved en tredje parts interesser fremmes.

Hvis man vil påpege problemer i en bog, så forværrer man kun problemerne ved at brænde bogen af. Det er svært at dokumentere, hvad det forkastelige var, når bogens tekst er forvandlet til aske. Det er min erfaring med samtaler med dem, der brænder Koranen af, at de har meget lidt viden om, hvad de har gang i. De er en flok sørgelige eksistenser, der har projiceret alle problemerne i deres liv til at skyldes muslimer og islam. Ved at brænde Koranen af bekræfter de blot antagelserne om os i Vesten hos de ekstremistiske og voldsparate islamistiske grupperinger. Man spiller med i det samme tossede spil, selvom man tror, at man kæmper imod.

Folk, der brænder Koranen af, fremmer med deres handlinger den ekstremistiske islamisme, da den næres af visuelle handlinger som disse. Enhver radikal bevægelse har brug for en modbevægelse, en “satan”, for at legitimere og fremme sin egen eksistens.

Bør det så være forbudt at brænde Koranen af? Nej, men det har ikke noget med ytringsfrihed at gøre, da afbrændingen af Koranen ikke er en ytring, men en handling. Når man sætter ild til noget, så risikerer man, at ilden spreder sig til noget andet. Debatten om afbrænding af Koranen burde derfor sprede sig til vores liberale indstilling til ild i en tid, hvor meget andet farligt er ulovligt.

Tændstikker, lightere, stearinlys, havegrill og cigaretter er lovlige og meget udbredte produkter i Danmark, der af mange tilmed bliver opfattet som ‘hyggelige’. Dette på trods af den dokumenteret skadelige virkning af især brændende cigaretter, men brændende stearinlys er heller ikke godt for indeklimaet.

For efterhånden en del år siden blev min lejlighed røgskadet, fordi min underbo havde efterladt et tændt stearinlys på vaskemaskinen, som så førte til brand i lejligheden.

Bør ild så være forbudt? Nej, men det sætter spotlight på, at naturens basale elementer er farlige. Ild er farligt, ja, men ild kan slukkes med vand. Vand er også farligt, da man kan drukne i det.

Bør vand så være forbudt? Nej, vand er livsnødvendigt. Du dør efter få dage uden vand. Vand er både livsnødvendigt og dødbringende. Sådan er livet så fuld af paradokser.

Vand kan fjernes med jord, men jord er også farligt. Især hvis man har for meget jord i hovedet.

Løsningen på disse dilemmaer er frihed under ansvar, hvor grænsen for individuel frihed er der, hvor handlinger (ikke ytringer) forvolder direkte skade på andre. Da det ikke forvolder direkte skade på andre at brænde Koranen eller en hvilken som helst anden bog af på et offentligt sted fjernt fra brændbare materialer, hvis man har udstyr til ildslukning tæt på, så hører den adfærd ind under retten til at opføre sig som en idiot.

Men altså: Tænk over konsekvenserne før du sætter ild til noget! Hvad er dit motiv for at gøre det? Hvad håber du at opnå? Gør det skade, eller gør det gavn? Gør det skade, så lad være! Så enkelt er det med frihed under ansvar.

Og lad os så komme tilbage til arbejdet med at skabe ytringsfrihed i Danmark, så man f.eks. godt må kalde politi- og DSB-folk for fascister, når deres handlinger stemmer overens med ordbogens definition af begrebet. Ytringsfrihed kan ikke gradbøjes. Enten har vi frihed til at ytre os, eller også har vi ikke. Debatten om afbrænding af Koranen taler ind i illusionen om, at vi nu har ytringsfrihed i Danmark, hvilket mine sager som sagt dokumenterer, at vi ikke har.

Cover: Unsplash.com (Cullan Smith)