Som halvgammel, helnørdet akademiker, der spildte ungdommen på biblioteket, er jeg tilhænger af præcision i konstruktionen og anvendelsen af begreber, og der har vi altså et problem med ‘antisemitisme’.
Jeg har tidligere beskrevet, hvordan den nyeste danske faglige rapport om antisemitisme er uden brugbar definition på begrebet. Det fremgår af rapporten, at der ikke er enighed om, at ‘antisemitisme’ er ‘had mod jøder’, idet antisemitisme åbenbart også kan være rettet mod ikke-jøder.
Måske kan vi finde mere mening ved at gå sprogligt logisk frem. ‘Anti’ betyder at være imod. ‘Sem’ er en af den bibelske person Noahs sønner. En ‘antisemit’ er således modstander af Noahs søn Sem. Jeg ved ikke, hvorfor man skulle være modstander af ham, men det er rent logisk sprogligt, hvad ‘antisemit’ betyder.
Definitionen kan måske udvises til de nutidige efterkommere af Sem, hvilket omfatter både nulevende jøder, kristne og muslimer, hvis vi følger den interne logik i Toraen, Det Gamle Testamente og Koranen. Sem var nemlig ikke jødernes stamfader. Det var strengt taget Juda (en af Jakobs sønner), og hvis vi tillader kuppet af hele israelit-kategorien, så var det Jakob. Det var i hvert fald ikke Sem.
Hvis det, man mener, når man siger ‘antisemit’ er ‘jødehader’, så synes jeg, at man skal kalde det det. Eller hvis det skal lyde lidt finere eller mere klinisk, så kan man bruge betegnelsen ‘antijudaist’ eller ‘antijakobist’.
Ud fra et konventionelt kristent perspektiv så var det sådan set jøderne, der på Jesus’ tid var ‘anti’. Jøderne var anti Jesus; så meget at de fik ham hængt på korset i konspiration med romerne, hvis vi altså skal tro på fortællingerne i Det Nye Testamente. Man fristes til at kalde dem, der var og måske stadig er anti Jesus for ‘antijesuitter’, men jesuitterne er en nyere del af den katolske kirke, så det kan også give anledning til misforståelser.
Ja, det er ikke let med de begreber.
Cover: Unsplash.com (Rod Long)