Magtsystemet prøver at dække over de mange, der har fået covid-19 på trods af vaccinen, ligesom bivirkningerne bliver forsøgt tysset ihjel. Samtidig er der boom i kønsskiftebranchen.
Mere end 277.000 tilfælde af covid-19 blandt mennesker, der havde taget covid-19-vacciner blev indberettet til den amerikanske sundhedsstyrelse CDC i 2021 uden at blive offentliggjort, afslører nye dokumenter i følge mediet ZeroHedge. Det tyder på, at magtsystemet har forsøgt at skjule data, der peger på, at “supervåbnet” i virkeligheden ikke var så effektivt, som de vaccinetro eksperter, myndigheder, politikere og medier troede. Det er jo ikke smart, at så mange er blevet ramt af den sygdom, som de var vaccineret imod under store løfter om effekt, sikkerhed og dokumentation.
Tom Jefferson skriver i Brownstone Institute om “The Covid Backpedalling Race”, dvs. hvordan eksperter og myndigheder nu prøver at cykle baglæns og vaske hænder i forhold til den katastrofale coronapolitik med nedlukninger og udokumenterede og muligvis ekstremt sundhedsskadelige “vacciner” eller biovåben. Også i Danmark er der travlt ved håndvasken, idet de danske sundhedsmyndigheder nu påstår, at de aldrig har tvunget nogen til at tage vaccinen, og at det altid har været et helt frivilligt tilbud. Det sker samtidig med, at tilfælde af alvorlige bivirkninger til vaccinen hober sig op. Det er i den forbindelse vigtigt at huske på, at tvang kan forekomme i forskellige former, hvor regeringen og myndighederne i Danmark primært gjorde brug af ‘frivillig tvang’ og ‘hyggetvang’ efter min vurdering. Dertil har vi problemerne med, at de ved lov fastsatte krav til informeret samtykke ikke er blevet overholdt.
Dustin Broadbery har skrevet en tankevækkende artikel i OffGuardian om “Eugenics, Propaganda & Transgenderism”. Eugenik er i følge Den Store Danske: “Enhver bestræbelse på hos mennesket at ændre eller forbedre arvemassens sammensætning i fremtidige generationer ved at øge børnetallet hos dem, som menes at bære favorable gener, positiv eugenik, og/eller hindre børnefødsler hos dem, som hævdes at bære skadelige gener, negativ eugenik.” Broadberry argumenterer for, at den positive propaganda for trangagendaen er et led i negativ eugenik, dvs. affolkning. Tesen er, at folk føder færre børn, når de roder rundt i deres køn via biologiske og sociologiske mekanismer. Tesen holder vand rent biologisk, idet fertiliteten hos både transmænd og transkvinder er meget lavere end hos normale mænd og kvinder som følge af den hormonelle behandling og evt. mere vidtgående kirurgiske forandringer. Dertil kommer, at transagendaen tilbyder et alternativt identitetsprojekt til det konventionelle med far, mor, børn og familie. Der vil i kommende generationer således komme forholdsvis færre børn fra dem, der tror på og udlever den nye translivsstil. Broadberry beskriver også medicinalindustriens interesser i markedet for kønsskiftebehandlinger, som i 2022 var på 623 mio. $ i USA, og som er vurderet til at blive på hele 1,9 mia. $ i 2032. Ja, der er mange penge i medicinsk vanvid.
Kilder, inspiration og flere nyheder: Nyhedsportalen 3. oktober 2023.
Coverfoto: Unsplash.com (愚木混株 cdd20)
Discover more from Via Brændgaard
Subscribe to get the latest posts sent to your email.