Vejen til (og væk fra!) zionistisk verdenskrig i 2024

Jeg beskriver her, hvordan jeg opfatter situationen i Israel som optakt til zionistisk verdenskrig i 2024, og hvad vi kan gøre for at fremme fred i verden ved at se mørket og bedraget i øjnene.

Som jeg talte om i min video i går, frygter jeg og andre politiske observatører, at Gazakrigen kan blive en global krig i 2024. Den krig bliver som så mange andre krige ikke en spontan krig, men en iscenesat og fremprovokeret krig, drevet frem af magthavere med zionisme som fælles tema.

Den zionistiske agenda handler om religiøse, økonomiske, geografiske og racistiske motiver samtidig, hvor nogle aktører er mere drevet af et og mindre af andre motiver i det zionistiske motivationsmix.

Leonid Savin beskriver i en artikel fra 1. december, hvordan kristne zionister er et lige så stort problem som judaistiske zionister. Både de kristne og de judaistiske zionister er en dødskult, der af religiøse grunde accepterer ondskab i verden frem til den store dommedagskrig, og først derefter kommer der fred i verden. De er enige om, at nationen Israel skulle etableres og nu styrkes, for så til sidst at bekriges af, hvad de opfatter som de onde, hvorefter Israel vil sejre og blive verdens hersker. Noget i den stil.

Vejen til verdenskrig

Det er min opfattelse, at Israel under ledelse af ultrazionisten Netanyahu, der i mange år har været under massiv påvirkning af Chabad Lubavitch-kultens ledelse, nu arbejder proaktivt på at fremprovokere en militær modreaktion fra muslimske nationer for at forsvare den muslimske befolkning i Palæstina mod det igangværende blodbad og folkedrab. Når de ikke har grebet ind endnu, så kan det skyldes, at de har gennemskuet Israels dybere agenda med provokationerne, og de ved, at de får både Israel og USA på nakken, hvis de prøver at stoppe folkedrabet i Gaza og på Vestbredden.

Det er således et stort dilemma, at Israel dræber kvinder og børn, og hvis nogen med magt griber ind, så sætter det tredje verdenskrig i gang med store konsekvenser for dem selv. Den nation, der er mest iscenesat til at gribe ind, er Iran. Vi får så tredje verdenskrig med Iran, Rusland og Kina som “de onde” set fra den danske, zionistiske regerings perspektiv, og USA, Israel og NATO som “de gode”. Dette er imidlertid en bedragerisk iscenesættelse, også fordi den øverste ledelse af i hvert fald både Rusland og Kina og formentlig til dels også Iran tilhører den samme klub af psykopater med alt for meget magt.

Iran er ikke helt med i det private netværk af zionistiske centralbanker. Samtidig er Iran rig på olie og guld. Zionisterne har siden 9/11 ønsket at slutte af med Iran, men de har været nødt til at ændre planer, da det ikke lykkedes at få gang i en stor nok krig mod Syrien under dække af at bekæmpe Islamisk Stat i Syrien.

Det er et stort projekt at starte store krige baseret på bedrag, når man skal have sin befolkning til at tro, at man er på de godes side mod de onde. Du husker måske de skråsikre påstande om, at Iraks Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben og var vært for islamistiske terrorgrupper. Det hele var løgn, så den zionistiske krigsmaskine kunne få politikere, medier og befolkninger til at gå med til invasionen. Sådan var det også med den første krig mod Irak, hvor løgnehistorien var, at Iraks soldater hev spædbørn ud af kuvøser og smed dem på gulvet for at dø.

Nu handler løgnehistorierne så om Hamas; hvad de gjorde den 7. oktober, og hvem de egentlig arbejder for, dybest set. Det er nu de løgnehistorier, der legitimerer Israels folkedrab via “selvforsvar” i Gaza. At der er løgn i historierne, betyder ikke, at alle historierne er løgn. Jo mere zionisterne kan få islamisterne til af egen fri vilje at opføre sig sindssygt som nyttige idioter, des bedre er det for den zionistiske agenda om magt via offerstatus. Den bedste løgner er den, der ikke selv ved, at han lyver.

Politikere og medier, der ikke graver dette spadestik dybere i den zionistiske strategi, medvirker reelt i folkedrab og krigsforbrydelser, efter min mening.

Mens de narcissistiske og supremacistiske aspekter i zionismen har tydelige judaistiske rødder ideologisk set, så er der på verdensplan langt flere militante zionister, der identificerer sig som kristne, end der er militante zionister, der ser sig selv som jøder. Specielt i USA er den kristne zionisme en religiøs bevægelse med mange følgere. De kristne zionister tror for meget på Det Gamle Testamente, og så fortolker de Johannes’ Åbenbaring på en meget skadelig måde. Det fører til en religiøs og politisk ideologi, der i fanatisk grad støtter staten Israel, og som ser igennem fingre med verdens ondskab, da man tror, at verdens ondskab er tegn på, at dommedag er nær, og derefter kommer Jesus tilbage og skaber fred. Men først derefter. At bekæmpe ondskab nu kan derfor forhindre Guds plan, tror disse kristne fanatikere. Det spiller godt sammen med jøder og andre, der praktiserer luriansk kabbalah i ånden fra Sabbatai Zevi og Jacob Frank. Det er religion, når det er værst.

Vejen til verdensfred

Løsningen er folkeoplysning om samspillet mellem verdslig magtudøvelse (politik) og religion (spiritualitet). ChaosNavigator beskriver det som Vandret vs Lodret Opvågning og påpeger problemet i, at de fleste spirituelt vågne ikke er politiske vågne, og at de fleste politisk vågne ikke er spirituelt vågne. Dermed kan begge grupper fortsat bedrages. Løsningen er derfor at tilbyde politisk oplysning til de spirituelt vågne samt spirituel oplysning til de politisk vågne, mens man som folkeoplyser forholder sig ydmygt til, hvad man egentlig tror, at man selv ved og derfor altid parat til at lære nyt i fri, fredelig og åben udveksling af informationer, argumenter og holdninger.

Apropos bedrag så står vi foran en konkret, mulig trussel, der er den logiske udvikling af fusionen af coronanarrativet og krigsnarrativet. Bare rolig, det er kun mig, der spekulerer her, men vi kan jo lige så godt forberede os på det værste, mens vi håber på det bedste. Men det vil være logisk, psykopatisk og propagandamæssigt set, hvis krigsmagerne i 2024 begynder at påstå, at den onde fjende (f.eks. Rusland) truer med biologiske våben i form af farlig designervirus, som det kræver en opdateret designervaccine at beskytte os imod. Det følger logisk af de foregående fortællinger om, at det nye, farlige coronavirus undslap fra et biovåbenlaboratorie i Wuhan, og at Rusland gik i krig mod Ukraine også for at bekæmpe farlige biovåbenlaboratorier i det blågule land.

Hvorvidt truslen er reel eller ej er mindre vigtigt. Det vigtige er, at truslen om biovåben med virus bliver opfattet som reel, ligesom det er vigtigt, at beskyttelsen i form af den nyeste, opdaterede mRNA-designervaccine bliver opfattet som reel. Man kan så altid lave nogle falsk flag-angreb, hvor man evt. bruger kemiske våben, slår en masse ihjel og påstår, at de døde af det farlige våbenvirus, som man heldigvis kan beskytte sig mod via de nye vacciner, som så bliver rullet ud på det tidspunkt. I første omgang med frivillig tvang og siden måske med rigtig tvang som følge af militær undtagelsestilstand og amerikanske soldater i Danmark. Det vil også kunne få vaccineprocenten op på 100, mens dissidenterne vil blive placeret i særlige lejre. Kan du se det for dig? Hvad de konkret gør her, afhænger dog af hvad der er af skjulte agendaer bag de mystiske vacciner, herunder hvorvidt de indeholder ikke-deklareret bioteknologi af betydning for det fremtidige teknokratiske, totalitære overvågningssamfund. Hvis indsprøjtning af hemmelig bioteknologi er nødvendig, så er det nødvendigt med en vaccinationsgrad på 100 % af den “frie” befolkning, mens resten placeres i fængsler, der jo nok bliver kaldt noget mere acceptabelt på det tidspunkt.

Det er samtidig vigtigt, at folk står sammen på tværs af krigsførende nationer, ligesom det er vigtigt, at der også kommer intern modstand fra jøder og kristne mod den ondskabsfulde zionistiske fortolkning af deres religiøse tekster. Når kultbevægelser bliver udsat for ekstern modstand, så bliver kultmedlemmerne ofte endnu mere fanatiske og vanvittige. Det er derfor særligt vigtigt med intern modstand. Det gælder også i de forskellige samfundssystemer af håndlangere, der “bare passer deres arbejde”.

Coverfoto: Unsplash.com (Jesse Bowser)