En falsk profil på Facebook prøver i disse dage at svindle penge ud af mine venner.
Kriminelle har oprettet en falsk profil i mit navn på Facebook. De bruger også mit profilbillede. Profilnavnet er ‘Peer Mikkel’ og URL’en til den falske profil er https://www.facebook.com/peer.mikkel.2024.

Efterretninger tyder på, at det er svindlere, der prøver at narre penge ud af folk. I et tilfælde var det 3.000 kr., som skulle betales via Apple-gavekort. Til gengæld kunne man modtage 100.000 kr. i et legat. De 100.000 kr. ville man naturligvis aldrig modtage. Det er et svindelnummer.
Jeg har overvejet at melde det til Facebook og politiet, men da jeg ikke plejer at få noget ud af det, så udgiver jeg blot denne advarsel i stedet for.
Min rigtige og aktive profil på Facebook har profilnavnet Peer Mikkel-Deepson Brændgaard og denne URL: https://www.facebook.com/peerbraendgaardprofil/. Du er velkommen til at kigge forbi.
Cover: Unsplash.com (Eyestetix Studio)
