Der er to ting, der længe har undret mig i forhold til politik. Hvad skete der med socialismen? Og hvad skete der med liberalismen?
I gamle dage handlede socialisme om at tage fra de rige og give til de fattige.
Det var til at forstå.
I dag er socialisme blevet overtaget af globalisme.
Globale problemer, der åbenbart kun kan løses med krig og fascisme.
Mens de ekstremt rige bliver endnu mere ekstremt rige. Tilfældigvis.
Der er svært at forstå.
Socialismen blev kvalt af den globale, korporative nyfascisme, der gør de rige rigere og os andre ufrie, usunde og ludfattige, og bedøvede og fordummede, komplet ligeglade eller snothamrende forvirrede, fatsvage idioter, der lystrer ethvert pip fra skuespillerne i pressen og regeringen.
Det er teater.
Ingen tør være ægte. Alle konkurrerer om at være mest falske på den helt rigtige måde.
Det tragikomiske er, at liberalisme er blevet kuppet på samme måde af den samme udanske politik.
Modstanden er væk. Alle er enige om, at det især handler om deres egne ligegyldige karrierer. Mens alt af virkelig værdi bliver smadret omkring dem.
Nutidens liberalisme handler ikke så meget om frihed for den enkelte, men mere om frihed for den store; den store, globale, multimilliard virksomhed, der lokker med penge og næste trin på den korrupte politikers internationale karrierestige, mens lille Danmark bliver fladmast i afsættet.
Jeg fristes til at synge: Gi’ mig Danmark tilbage ligesom i de gamle dage.
De andre lande kan synge med, da det er alle lande, der bliver ædt af de falske løsninger på de falske problemer, der er skabt af idealforladte forskere finansieret af globalismens pengemænd.
Relateret:
Discover more from Via Brændgaard
Subscribe to get the latest posts sent to your email.