Det er ikke kun militærindustrien, der tjener mange penge på krig. Det gør banksektoren også. Det moderne pengesystem er afhængig af krig for at fungere.
Det siger sig selv, at producenter af våben, ammunition og andet krigsmateriel har store økonomiske interesser i krig. Jo større og mere langvarig krig, des større indtjening.
Men der er også andre parter, som du måske ikke umiddelbart tænker på har økonomiske interesser i, at der er krig i verden.
Nyhedsmedierne elsker krig, da det giver mere trafik. Deres annoncører elsker det også, da folk køber flere overflødige ting, når de føler angst og krise.
De politiske ledere, der reelt er marionetdukker for en global rigmandselite, elsker også krig, da en befolkning i krise er meget lettere at regere. Alt muligt kan gennemføres under dække af, at det er nødvendigt for at beskytte os mod den onde fjende.
Krig gavner toppen af magtpyramiden
Når vi følger magtpyramiden op til toppen, så finder vi de familier, der ophober kapitalen fra det vanvittige pengesystem, der styrer verden i dag, efter det blev grundlagt i USA i 1913. Da det er antisemitisk at nævne, præcis hvilke familier, det drejer sig om, så vil jeg undlade det. Den største af dem grundlagde også Israel, men det er også antisemitisk at skrive, så det har du ikke hørt fra mig. Men det betyder, at Israel ikke kun er spydspids for det folk og den ideologi, der ikke må kritiseres; Israel er også spydspids for den globale pengemagt, og heri ligger der nok en hel del mere magt end i religionen, selvom kombinationen af de to udgør en stærk cocktail.
Det er lidt kompliceret at forstå, hvorfor pengesystemet er afhængig af regelmæssig storkrig for at kunne fungere. Den fundamentale årsag er, at penge i dag ikke er koblet til nogen fast værdi, f.eks. guld. Tværtimod har bankerne anført af centralbankerne monopol på at skabe nye penge, og det kan de i princippet gøre ud af det blå, selvom det er reguleret af et sæt regler.
Disse regler motiverer bankerne til at skabe omstændigheder, der tillader dem at udlåne flere penge til nationalstater, som så skal betales tilbage med renter, hvorved pengemængden øges, uden der reelt er skabt nogen øget værdi af pengeproduktionen. Denne frakobling mellem pengemængde og reel værdi gør, at der regelmæssigt skal tyndes ud i verdens reelle værdier såsom infrastruktur og mennesker, så behovet for konstant flere penge kan fastholdes.
Først skal de krigsførende stater bruge penge på at føre krig. Derefter skal de bruge penge på at genopbygge de krigshærgede områder. Det er en god forretning for bankerne og for de industrier, der står for genopbygningen efter ødelæggende krig.
Krig og andre kriser såsom coronapandemien tjener også det økonomiske formål at de overskydende penge i systemet skal brændes af, så pengenes værdi kan fastholdes uden alt for vild inflation.
Det betyder i praksis, at vi først kan opnå verdensfred, når vi har etableret et nyt pengesystem. Det mest oplagte er at gå tilbage til guldstandarden, nationalisere pengeskabelsen og forbyde bankerne at udlåne flere penge, end de har i guld.
Relateret: