Mette Frederiksen reelle motiver for krig er næppe truslen fra Rusland, men derimod motiver for at komme væk fra corona og videre i karrieren.
Det kniber med beviserne for, at Rusland truer Danmark. Der er mange påstande og fortællinger, men nærmest ingen beviser. Dronesagen er et godt eksempel: Ingen beviser, ikke engang for at der overhovedet har været nogen droner, men masser af skråsikre hypoteser fra krigspropagandamaskinen. For en regering med kontrol over pressen er det alt for let for en statsminister at piske en krigsstemning op, der skaber unødvendig frygt og lydighed.
Det er derfor værd at overveje og debattere, hvad der kan være statsminister Mette Frederiksens reelle motiv for den konfrontationssøgende, krigsliderlige retorik, vi bliver fyldt med gennem hendes medier for tiden. Så lad os prøve at leve os ind i Mette Frederiksens sind for en stund.
To typer motivation
Motivation kan generelt og forenklet deles op i to typer af motiver: Motiver for at komme væk fra noget og motiver for at komme hen til noget. Mette Frederiksen har et stort motiv for at komme væk fra coronasagen, dvs. væk fra mistænkeliggørelse og efterforskning. En stor krig med Rusland i Europa inkl. Danmark vil effektivt drukne enhver coronakritik ved at skabe et endnu større og meget mere akut truende problem. Samtidig har Mette Frederiksen et motiv for at komme hen til en international toppost, og her hjælper det desværre at slå på krigstrommerne, da det signalerer lydighed overfor den skjulte pengemagt, der opererer i det skjulte via finansiering af stater og banker. Det er det Rothschild-baserede centralbanksystem, jeg tænker på.
Hvad kan vi gøre? Vi kan samle os og protestere. Vi kan fortælle, at vi ikke tror på krigspropagandaen. Vi kan insistere på fred. Vi kan afsløre de bedrag, som krig er baseret på. Vi kan insistere på, at coronasagen og vaccineskandalen ikke skal fejes ind under gulvtæppet.
Relateret: