Det var en sammensværgelse mellem fire kvinder (Yvonne Frederiksen, Therese Philipsen, Lotte Lindegaard og Lene Solberg), der fik Jes Dorph fyret fra TV 2. Hvor er de nu?
B.T. har bragt detaljerede oplysninger om den samtale mellem Jes Dorph, TV 2 og advokat, der afslørede grundlaget (eller rettere: mangel på samme) for at fyre den kendte TV-vært baseret på især én kvindes MeToo-fortælling.
Det tegner et mønster bestående fire kvindelige musketerer på en målrettet mission om at få Jes Dorph kylet ud af TV 2-butikken.
Her er de fire kvinder
I hovedrollen som offer har vi Therese Philipsen, der i et opslag på Facebook den 10. december kl. 23:55 skrev følgende:
Til alle jer journalister og folk der kontakter mig og vil have en kommentar på gårsdagens afgørelse i højesteret, kan jeg sige følgende
Det handlede aldrig om at nogen skulle blive fyret. Det handlede om at sætte fokus på en seksualiseret kultur som var usund for mange, især mig selv. Drømmen var at få tingene ændret og det er lykkedes. Der er mange ting der er helt anderledes på TV2 og på mange andre arbejdspladser nu. Og det er jeg umådelig glad og taknemmelig for.
Har det været helvede – ja det har det. Og jeg håber ikke at med dommen igår at så vil færre turde stå frem fremover, for det kan faktisk være muligt at gøre en forskel.
Jeg har ingen yderligere kommentarer.
I en ganske præcis kommentar til opslaget skriver en anden kvinde følgende:
Du kunne ikke bare have brugt dine 20 års mere erfaring her i livet og have taget en voksen snak med manden internt om hvad dine misforstået følelser gjorde ved dig dengang, i stedet for at slagte manden offentlig efter 20 år. ? ….. Det skriger jo himlen om at få en modbydelig hævn for noget du også har et kæmpe ansvar at tage del i !!! Det er simpelthen ikke i ok og ret usselt !!
Therese Philipsen er i dag stadigvæk fiktionsforfatter nu hos People’s Press til bl.a. Liv Moretti-serien, der er “kendetegnet ved høj intensitet, stærke personlige relationer og et konstant pres mellem medier, offentlighedens krav og jagten på retfærdighed“.

Advokat Yvonne Frederiksen er stadigvæk partner i advokatfirmaet Norrbom Vinding. Hun identificerer sig som specialist i diskrimination, men det er uklart, om det er udøvelse af diskrimination mod heteroseksuelle mænd, hun mener med det.

De to andre kvinder i konspirationen er daværende TV 2 programdirektør Lotte Lindegaard og daværende TV 2 HR-direktør Lene Solberg.
Lotte Lindegaard er i dag ifølge LinkedIn indholdsdirektør/CCO hos TV 2 DANMARK A/S. Hendes CV tyder på, at hun er blevet forfremmet i organisationen, efter hun fik fyret Jes Dorph.

Lene Solberg forlod TV 2 i 2023 efter mere end 19 års ansættelse og har siden da været ‘Senior HR Business Partner, Kommerciel’ hos DSB. Så pas på, hvis du vil ud og se på damer med DSB.

Konklusion: Det har (indtil videre i hvert fald) tilsyneladende været gavnligt for de fire kvinders karrierer at medvirke i den uretfærdige fyring af Jes Dorph.
Relateret:
