Kategorier
Audio Ernæring Ernæring (gratis) Komplet Offentlig PBdk

Undgå for meget af disse to kosttilskud

Problemet ved kosttilskud i form af multivitaminer er, at de ofte indeholder for meget af to specifikke næringsstoffer.

Det drejer sig om A-vitamin og mineralet jern.

A-vitamin bliver hurtigt giftigt, så et tilskud på 100 % af anbefalet daglig tilførsel fra en multivitamin kan over tid blive for meget.

Det samme gælder jern. Især for mænd og kvinder efter overgangsalderen. Det er kun menstruerende kvinder, der generelt har gavn af jerntilskud.

Når jeg skriver “for meget”, så er det for meget i forhold til kroppens behov. Indholdet af både A-vitamin og jern er sjældent over 100 % af anbefalet daglig tilførsel i multivitamintilskud. Men det kan som sagt blive for meget, hvis der ikke er langt fra optimalt til toksisk indtag. Og det er der netop ikke for A-vitamin for alle og for jern for mænd og ikke-menstruerende kvinder.

Derfor: Tjek dine vitaminpiller og vælg gerne nogen med mindre eller slet ingen A-vitamin og jern.

Det er i øvrigt let at få A-vitamin nok fra f.eks. gulerødder. Alle, der går op i at spise sundt, spiser selvfølgelig mange økologiske gulerødder hver uge. Hvis du spiser rødt kød (dvs. gris eller ko), så får du også let jern nok. Jern findes også i plantebaserede fødevarer såsom fuldkorn, men det kræver, at du spiser noget C-vitamin (f.eks. fra frisk frugt) samtidig, hvis det skal optages i en høj nok grad. Fuldkorn indeholder i sig selv ikke C-vitamin, så frisk frugt og fuldkorn er en sund kombi.

PS: Du skal ikke være bange for at spise for mange gulerødder. A-vitamin i gulerødder findes nemlig på en form, der ikke er giftig. Det værste, der kan ske, er, at du får en Donald Trump-agtig orange farve i huden.

Relateret:

5 1 stem
Brugervurdering