Covid-19: Dumhed eller kriminalitet?

Her er den efter min vurdering mest oplagte forklaring på covid-19-pandemien. Spørgsmålet er, om der er tale om dumhed eller kriminalitet.

Før covid-19 blev disse sygdomstilfælde enten ikke diagnosticeret eller kategoriseret som influenza. Sygdomskulturen omfattede før covid-19, at man ikke lod sig PCR-teste for influenza, selv ved tydelige sygdomssymptomer; man accepterede blot, at man var syg, tænkte det var “influenza” og ventede på, det gik over af sig selv.

Efter covid-19 blev næsten alle disse sygdomstilfælde diagnosticeret og kategoriseret som influenza. Det er bl.a. dokumenteret af tal fra Statens Serum Institut. Forekomsten af covid-19 kan forklares med nedgang i influenza og den generelle, massive fremgang i test for covid-19 af både syge og raske mennesker.

Der er ingen kliniske symptomer, der gør det muligt at skelne mellem covid-19 og influenza. Det hele afhænger af den biokemiske test (PCR-testen).

Jeg spurgte myndighederne meget tidligt i pandemien, hvorvidt man udførte differentialdiagnose, inden man diagnosticerede nogen med covid-19. Jeg venter stadigvæk på svar.

Der er (mindst) to forskellige, mulige forklaringer på dette:

1. Det danske sygdomssystem blev ramt af kollektiv dumhed helt op til professorniveau.
2. Meget højtstående og magtfulde autoriteter dikterede fremgangsmåden med trusler om alvorlig straf, hvis man nægtede at følge proceduren og den nye sygdomstro.

Jeg tvivler på den med den kollektive dumhed. Der var ganske givet kollektiv frygt indgydet via propaganda fra især WHO, og kollektiv frygt kan komme til udtryk som kollektiv dumhed.

Den mest sandsynlige forklaring er nr. 2. Spørgsmålet er, om et sådan diktat og trussel kan undskyldes med den forestående trussel, eller det snarere skal kategoriseres som kriminalitet.

Efterforskningen er så kommet frem til vurderingen af den forestående trussel i form af det nye coronavirus og vurderingen af de nødvendige tiltag. Pilen peger på WHO som den overstatslige sundhedsmyndighed, som den danske regering og folketinget tvang de sundhedsfaglige myndigheder til at adlyde.

Den politiske adfærd kan igen forklares med enten dumhed eller tvang. Når man ser på WHO’s finansiering og WHO-bossens baggrund, så er der intet, der underbygger, at WHO er en rendyrket sundhedsfaglig organisation, der udelukkende er interesseret i at beskytte og fremme folkesundheden. WHO er derimod i kraft af dets finansiering objektivt set at betragte som ambassadør for vaccineproducenterne.

Det svarer til, at regeringen og folketinget havde insisteret på, at Hells Angels skulle diktere Danmarks narkopolitik. Eller at sundhedsmyndighederne nærede blind tillid til oplysninger fra Pfizer, der tidligere er blevet idømt milliardbøder for fusk. Hvordan kan man undgå som minister at være kriminel medskyldig, når man tvinger myndighederne til at lystre kriminelle organisationer eller ensidige partsrepræsentanter?

Hvor dum har man egentlig lov til at være som minister og folketingsmedlem i dagens Danmark? Kan frygt undskylde dumhed, når de politiske beslutninger har så gigantiske konsekvenser for landet?

Relateret: