Ligesom der er en ekstern dynamik mellem islam og jødedom, så er der en tilsvarende dynamik internt i jødedom mellem zionisme og judaisme.
Begge dynamikker fjerner fokus fra judaisme som magtideologi, herunder de 613 leveregler som alle praktiserende jøder følger, hvoraf flere kræver krig, vold og dødsstraf mod stammens fjender.
Zionisme er ideologien om, at jøderne har ret til et hjemland i form af Israel i Mellemøsten. Det er den ideologi, der ligger bag dannelsen og vedligeholdelsen af den jødiske stat Israel, som vi kender den i dag.
Den moderne stat Israels umenneskelige voldshandlinger mod palæstinensere og andre arabere i de områder, som Israel ønsker at brede sig over, accellereret af de seneste års dokumenterede folkedrab i Gaza, inkl. systematiske drab på børn, vægter tungt på vippen af opfattelsen af zionisme som en ondskabsfuld magtideologi. Specielt da der samtidig er toneangivende aktører i både Danmark og udlandet, der taler for, at der er meget stor forskel på zionisme og judaisme med den underforståelse, at det er zionisme, der er den onde, og judaisme der er den gode.
Projudaist Mads Levi Palsvig
På internationalt plan har vi sådan en som rabbiner Weiss og i Danmark har vi den jødisk gifte politiker og aktivist Mads Levi Palsvig som tydelige eksempler på afsendere af disse antizionistiske og projudaistiske budskaber.
Resultatet er, at mange “vågne” danskere i dag opfatter alle zionister som onde, mens jøder kun er onde, hvis de også er zionister. Den konklusion er efter min mening forenklet og forkert.
Hvis man på saglig vis vil vurdere om en religiøs eller politisk ideologi er god eller ond (dvs. foretage en etisk deklaration), så må man se på ideologiens principper, som de er formuleret på skrift i deres grundlæggende tekster. Jeg har læst dem, og det er min opfattelse, at der ikke er noget indbygget ondskabsfuldt i zionisme, hvilket der derimod er i judaisme. Det ligger således ikke indbygget i zionisme, at jødernes hjemland skal tages med vold, magt og undertrykkelse. Det kan (teoretisk set) foregå på fredelig og demokratisk vis, hvilket det så bare overhovedet ikke er i praksis, hvorved forvirringen og modsætningen opstår.
613 skøre og onde leveregler
Jeg vil anbefale alle selv at studere de 613 regler, som judaisme er baseret på, og som de praktiserende jøder skal følge. De regler afslører efter min vurdering og mening en religiøs magtideologi, der er decideret ond. Flere af de 613 regler er så krigeriske og voldelige, at de er komplet umulige for judaister at forsvare, hvorved den krigskriminelle zionisme fra Israel på paradoksal vis tjener dem som noget, de kan distancere sig fra og dermed skabe illusionen om, at de selv (dvs. de ikke-zionistiske judaister) er godheden selv, mens de prøver at skjule deres egne principper.
Jeg vil slutte med igen at understrege, at der er forskel på jøder og judaister. Man kan således godt være jøde (f.eks. hvis ens mor var jøde) uden at være judaist (dvs. uden at følge de drabelige leveregler). Det er op til hver enkelt jøde at tænde lyset i sig selv og forsage ondskaben i den ideologi (judaismen), der ligger meget tæt på ad (men som ikke er identisk med) den familie, etnicitet og kultur, som man tilfældigvis er født ind i.
Relateret:
Discover more from Via Brændgaard
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
