Kategorier
Komplet Nyheder Nyheder (gratis) Offentlig

Citizen Vigilante er en propagandafilm

Jeg har set den berygtede nye film Citizen Vigilante, og den er tydeligvis propaganda for at få mænd i Europa til at begå selvtægt mod muslimske kriminelle og derved starte borgerkrig.

Begrebet ‘citizen vigilante’ kan oversættes til ‘selvtægtsmand’ og refererer til en privatperson, der på eget initiativ påtager sig rollen som lovhåndhæver uden juridisk bemyndigelse.

I den nye film af samme navn går det voldsomt for sig, både i scenerne hvor kriminaliteten bliver udført og der, hvor selvtægten bliver praktiseret af filmens hovedperson.

Filmen er fra juni 2026, der er skrevet, produceret og instrueret af den kontroversielle tyske instruktør Uwe Boll. Filmen har Armie Hammer i hovedrollen som Michael Sanders.

Filmen har skabt stor debat på grund af sit portræt af migrationspolitik og selvtægt, hvilket har ført til vidt forskellige modtagelser. I Tyskland fik filmen ikke tildelt en officiel aldersmærkning i Tyskland, hvilket i praksis medført et markedsførings- og biografforbud i landet, da de tyske myndigheder vurderede, at det voldelige indhold kunne opildne til had.

Efter de europæiske distributionsproblemer gik Elon Musk ind i sagen. Han valgte at promovere filmen direkte på det sociale medie X ved at gøre den gratis tilgængelig for sine følgere i en 48-timers periode i slutningen af juni. Det siger i sig selv en del om det politiske formål med filmen.

Kritikerne har generelt givet filmen meget negative anmeldelser og kalder den blandt andet for en usammenhængende og provokerende B-film. Omvendt har filmen opnået en usædvanlig høj publikumsscore på platforme som Rotten Tomatoes blandt konservative seere i USA.

På trods af den ekstreme vold og politiske provokation kan filmen ses på den ellers meget censurerende videoplatform YouTube. Det var der, jeg selv så den, og mit første indtryk var, at det tydeligvis er en B-film, hvor kun ganske få af de medvirkende kan finde ud af at spille skuespil. Til gengæld er voldsscenerne godt lavet i den forstand, at de er meget detaljerede og livagtige, og det er tydeligvis den del af produktionen, der har fyldt mest for Uwe Boll, der er kendt for at lave voldsfilm.

Når filmen har fået så meget opmærksomhed, og når den er tilladt på YouTube, så tænker jeg, at filmens udbredelse tjener et propagandamæssigt formål. Formålet er tydeligvis at inspirere mænd i Europa til at dræbe voldskriminelle muslimske migranter. I modsætning til andre selvtægtsfilm om mænd, der går amok, sådan ‘En man ser rødt (Death Wish)’ med Charles Bronson og ‘Falling Down’ med Michael Douglas, er der i Citizen Vigilante flere scener med nærmest hypnotiske forsøg på at overbevise seerne om, at går ud og gøre det samme, dvs. opspore kriminelle muslimer og dræbe dem.

Filmen tager udgangspunkt i den virkelige situation med kriminalitet, efterforskning og politik i England, hvor bander af mænd med muslimsk og pakistansk baggrund har haft stort set frit spil til at voldtage europæiske kvinder. Det er angiveligt på grund af frygt for at blive stemplet som racister, at det britiske politi har ladet det ske.

Jeg tænker, at både det britiske politis passivitet og udbredelsen af Citizen Vigilante har et dybere formål om at fremme borgerkrig i Europa mellem europæere og muslimer. Når befolkningen på den måde bliver delt i to grupper, der bekriger hinanden, så bliver vi blinde for den fælles fjende, som vi i stedet burde samle os om at få ned med nakken. Del & Hersk. Der er således tale om endnu en strategisk distraktion fra vertikal til horisontal krig. Efter min mening.

Min anbefaling:

  • Lad være med at gøre som helten i Citizen Vigilante. Du vil uundgåeligt også dræbe uskyldige mennesker i din voldsrus. Dermed bliver du lige så slem, som de slemme du prøver at bekæmpe.
  • Hvis du vil se Citizen Vigilante, så gør det som et studie i propaganda via film, hvor du sætter filmens budskaber ind i en større politisk og historisk kontekst.
  • Hvis du vil have afløb for ophobede frustrationer via en god film, så vælg i stedet Death Wish, Falling Down, Dirty Harry, First Blood, Taxi Driver, Taken og The Equalizer, da de simpelthen er meget bedre film og med større personlig motivation bag hævntørsten.

PS: Den mest kendte antimuslimske “vigilante” i Danmark er Lars Kragh Andersen, der i forgårs på Elon Musks medie X udgav en video, hvor man så ham skyde med pistol (en Glock 19) i en skov.

Relateret:


Discover more from Via Brændgaard

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

0 0 stemmer
Brugervurdering