Israel-aktivist Thomas Finn har slettet mig som ven

Den meget facebookaktive Israel-aktivist Thomas Finn har slettet mig som ven, efter jeg i dag sendte ham en besked, der måske er mere krænkende, end jeg havde regnet med.

Her er, hvad jeg skrev:

Jeg betragter hans reaktion med sletning i stedet for svar som et nej tak, og det er fair nok. Jeg ville heller ikke debattere med mig, hvis jeg var ham.

Det minder mig om, da jeg i 2018 inviterede Israel-aktivist Claus Larsen fra 911facts.dk til offentlig debat. Det ville han heller ikke. Til gengæld blev jeg kort tid efter “tilfældigvis” opsøgt af en ung, smuk kvinde med sandsynlig tilknytning til Chabad Lubavitch. Vi endte med at have sex med samtykke, hvorefter hun meldte mig til politiet for voldtægt. Den sag fungerede som et udstødende karaktermord, selvom jeg til sidst (efter massiv negativ medieomtale og shitstorm) blev frifundet for alle anklager i Østre Landsret.

Jeg så med mine egne øjne Claus Larsen stå i fortrolig samtale med den falske anmelders far (der sandsynligvis er æresmedlem af Chabad Lubavitch) tidligt om morgenen foran Københavns Byret på dagen for første retsmøde i sagen. Jeg gik hen for at hilse på, hvorefter han stak af. Jeg var åbenbart mødt op til arenaen tidligere, end de havde forventet.

Jeg har flere gange forsøgt at forelægge disse oplysninger for Københavns Politi med henblik på at anmelde kvinden og hendes zionistiske netværk for falsk voldtægtsanmeldelse i håbet om, at politiet ville investere nogle ressourcer på efterforskning eller i det mindste et møde med mig, hvor jeg mundtligt kan fremlægge mine beviser og forklare sagen for en erfaren efterforsker. Det har politiet nægtet.

Staten har til gengæld ressourcer nok til at have flere politibetjente og soldater på vagt døgnet rundt foran og bagved synagogen på Ole Suhrs Gade, hvilket jeg finder en anelse uretfærdigt. Det er trods alt mig, der er dansk statsborger, mens synagogen arbejder for Israel. Den diskrimination siger en hel del om dagens Danmark.

Krammeterapeut dræbt af islamistisk sexbombe på Østerbro

Hvis Thomas Finn samarbejder med Israel på samme måde, som jeg stadigvæk mistænker Claus Larsen for at gøre (og som jeg også har meldt ham til politiet for, da det er klokkeklar overtrædelse af Påvirkningsloven; det kom der selvfølgelig heller ikke noget ud af), så kan jeg se frem til, at den israelske mafia opjusterer deres morderiske planer mod mig.

Da de allerede har haft succes med at dræbe min offentlige karakter, så er næste trin, at de også dræber min fysiske krop. Det vil de selvfølgelig gøre på en Charlie Kirk-agtig måde, så presseomtalen bliver, at det er Israels fjender, der har slået mig ihjel. De kan f.eks. forføre en liderlig, forvirret ung muslimsk mand med løfter om jomfruer i himlen, spænde et bombebælte om livet på ham og sende ham hen til mig. Eller måske en ung muslimsk kvinde der booker en tid til krammeterapi og bombebælte. Det er sådan, de opererer, men de fleste danskere er for dumme eller for autoritetstro til at gennemskue det. Det er bl.a. også derfor, at jeg nu kun tilbyder åndelig krammeterapi, da den fysiske kontakt desværre er blevet for farlig. Jeg kan se overskriften for mig: ‘Krammeterapeut dræbt af islamistisk sexbombe på Østerbro’.

På min gravsten skal der stå: Dræbt af Israel. Jeg fejler ikke noget, der kan forklare, hvis jeg pludselig skulle dø. Og jeg har absolut ikke selvmordstanker, da jeg opfatter selvmord som kujonagtigt og karmaskadeligt.

Heldigvis er jeg langt fra lige så populær, som Charlie Kirk var, da han ændrede mening om Israel. Min mest sandsynlige fremtid er derfor fortsat at blive ignoreret af pressen og foredragsarrangører, fordi de tror, jeg er en ond, kvindekrænkende antisemit. Ak…

Jeg vil derfor opfordre alle til ikke at følge mig hverken her eller på sociale medier, da min risiko for at blive dræbt af Israel stiger med stigende popularitet. Selvom jeg har haft en frygtelig barndom, så er jeg ikke så depressiv, at jeg ser Suicide By Zionist som en meningsfuld udvej. Når jeg kritiserer Israel, så er det altså ikke fordi jeg ønsker, at de skal slå mig helt ihjel. Jeg oplever det som et kald, en karrieredræbende livsmission, der kommer fra et meget dybt sted. Med andre ord: Jeg er en af de missionærer, som jøderne er forpligtet til at dræbe, og det skal de selvfølgelig have lov til, da det ville være antisemitisk at forhindre dem i det.

Relateret: