Det er i dagens Danmark umuligt at være systemkritiker, da du så bliver kategoriseret som konspirationsteoretiker og dermed tosset.
Det er i dagens Danmark umuligt at kritisere Israel, zionisme, judaisme eller en jøde for noget, da du så bliver kategoriseret som antisemit og dermed klinisk sindssyg af irrationelt had.
Det er i dagens Danmark umuligt at kritisere en myndighed, da du så bliver kategoriseret som antimyndighedsekstremist og dermed som en voldsparat terrortrussel.
Det er i dagens Danmark umuligt selv som cand.scient. at kritisere det naturvidenskabelige evidensgrundlag for mRNA-coronavaccinerne, da du dermed bliver kategoriseret som antivaxxer, der i følge ordbogen nu betyder, at du er imod videnskab om vacciner, selvom din vaccinekritik netop er udtryk for anerkendelse af videnskab.
Sådan blev ytringsfriheden fjernet, samtidig med at pressen blev bestukket af statsmagten, og forskerne blev bestukket at de private World Economic Forum-fonde og medicinalindustrien.
Demokratiet blev fjernet af Grundloven. Det er en anden snak. Det bliver nok snart ulovligt at sige, at Danmark ikke er et demokrati. Men vi kan snakke videre om det i fængslet. Som jo er en realitet, når ytring er forbudt.
Det er godt nok skørt.
En forhindring for den første vækkelse til et dybt, mørkt bedrag i det globale, næsten alt gennemtrængende magtsystem via narrativer i den store verden er, at erkendelsen af, hvor skør verden faktisk er, kan forveksles med oplevelsen af selv at blive skør.
Altså sådan rigtig skør, og det er selvfølgelig skræmmende, så man afstår fra at ville vide mere om den store verden. Man koncentrerer sig i stedet om den lille verden. Arbejdet. Børnene. Hyggen. Maden. Det indre liv. Troen. Ånden. De simple glæder. Kroppen. Træningen. Målet. Konkurrencen. Sporten. Fællesskabet. Glæden. Alkoholen. Ferien. Weekenden. Naturen. Meditationen. Den næste ting. Det nyeste begær. Mediernes konstante bombardement af distraktioner. Orgier i sanselig nydelse og multiorgasmer. Mens du bare bliver dummere og dummere, ældre og ældre, og spilder dit liv mere og mere dag for dag.
Den store verden må sejle sin egen sø, ud over kanten af den flade Jord. Ha ha ha! De konspirationstosser!
Det er skørt i skørt.
Tør du iføre dig et strutskørt?
Tør du blive opfattet som en, der strutter skørt?
Tør du blive mobbet, hånet, hadet, fyret, grinet af, udskammet og kriminaliseret?
Tør du trutte, så det kan høres, også udenfor dit eget hoved?
Tør du trutte en melodi, som også andre ka’ li’? Som kan få dem til at tænke lidt? Bare lidt mere, lidt mere skævt, lidt mere ud af boksen.
Tør du ydmyge dig selv og forstå, hvad andre forstår og ikke forstår?
Tør du vide det, du endnu ikke ved, selvom du troede, at du vidste det?
Tør du give dig selv den hjernemedicin, som du vil have andre til at tage?
Tør du slippe troen og den falske sikkerhed?
Tør du omfavne tvivlen og frygten?
Tør du blive lidt klogere hver dag sammen med andre bange tvivlere?
Tør du tage den debat i fuld offentligheden, der kan risikere at afsløre, at du ikke har ret?
Tør du risikere at opdage, at du er lige så dum som dem, du troede var de dummeste?
Tør du risikere at vågne fra drømmen om, at du er vågen i en verden af sovende får?
Så er du meget hjerteligt velkommen, som Oplysningskriger i Mørkeland.
Lyset har brug for dig!
Cover: Unsplash.com (Rémi Jacquaint)
Relateret: