Coronasagen viste, at de faglige myndigheder i Danmark er blevet besat af politiske interesser.
Når et journalistisk nyhedsmedie overvejer at bringe et budskab eller en formaning om sundhed, så vægter afsenderens troværdighed tungt.
Hvis jeg f.eks. udsender en pressemeddelse med et budskab om, at covid-19 er en ernæringsrelateret sygdom, så bliver det ignoreret af medierne, også selvom udsendelsen sker på et højaktuelt tidspunkt, og også selvom jeg er uddannet cand.scient. i human ernæring og har indsamlet videnskabelig dokumentation for budskabet i en lettilgængelig rapport. Og også selvom de samme medier tidligere i en lang årrække i vid udstrækning har brugt mig som ekspertkilde om aktuelle sager indenfor ernæring og sundhed.
Sådan blev jeg gjort uønsket og farlig
Den primære årsag til, at jeg bliver ignoreret, er, at min troværdighed blev ødelagt af en falsk voldtægtsanmeldelse fra en kvinde, der sandsynligvis er tilknyttet den ekstremistiske, jødisk-zionistiske sekt Chabad Lubavitch. Det var en regulær karaktermordsmission, hvor store dele af den danske presse medvirkede i min henrettelse. Selvom jeg i Østre Landsret blev pure frifundet for alle anklager, så har den massive presseomtale vedvarende ødelagt mit offentlige navn og omdømme.
Resulatet er, at jeg stadigvæk nu er en uønsket, farlig person for medierne at bruge som kilde. Når jeg tilmed mistænker en jødisk gruppe for at stå bag voldtægtssagen, så kan jeg også stemples som antisemit, dvs. endnu en grund til at lukke ørerne, når jeg taler, og lukke øjnene for mine skriftlige ord. Min udstødelse grunder nok også i, at de mere oplyste mediechefer frygter at få samme tur, hvis de lukker mig ind i varmen igen.
Fra et hovedstrømsjournalistisk perspektiv er de sundhedsfaglige myndigheder de mest troværdige afsendere af budskaber og formaninger om sundhed inkl. covid-19. Journalisterne er uddannet til at tillægge oplysninger herfra en særlig høj grad af troværdighed. Vi så derfor under coronaen, at der stort set ikke kom andet end information fra de sundhedsfaglige myndigheder, og at informationen herfra i hvert fald aldrig var til debat. Det grunder nok igen også i frygt hos mediecheferne for repressalier, hvis de ikke medvirkede i at redde os fra den onde pandemi ved at bedrive organiseret, overtalende kommunikation i stedet for magtkritisk journalistik.
Det er min opfattelse, at de sundhedsfaglige myndigheder anført af Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut i forbindelse med covid-19 har ageret politisk og ikke sundhedsfagligt. Det betyder, at de har svigtet den tillid, som befolkningen og journalisterne har til dem.
Mistanke om bestikkelse og/eller afpresning
Det er desuden min opfattelse, at dette svigt ikke har været frivilligt, selvom en del kan forklares eller undskyldes som traumereaktion. Jeg mistænker centrale personer i de sundhedsfaglige myndigheder for ikke kun at være udsat for politisk pres, men også decideret bestikkelse og/eller afpresning. Vi har i Danmark desværre ingen politifaglig myndighed med jurisdiktion til at efterforske den form for kriminalitet og infiltration. Vi har tværtimod et politi, hvor den øverste chef selv brød loven og derfor selv kan være udsat for bestikkelse og/eller afpresning.
Covid-19 var baseret på en sundhedsfaglig besættelse af den offentlige mening. Kritiske eksperter blev kriminaliseret, mobbet, ignoreret og udstødt samtidig med, at de sundhedsfaglige myndigheder blev besat indefra. Det giver god mening ud fra et militærstrategisk perspektiv, hvor det danske folk er under angreb af en global besættelsesmagt. Forløbet giver derimod dårlig mening ud fra et demokratisk perspektiv og idealer om fri, kritisk presse med fri debat om sundhedsfaglige spørgsmål.
Konklusion: Ved at besætte de sundhedsfaglige myndigheder indefra har en global magt maksimeret troværdigheden af deres propaganda, hvorved deres budskaber er sluppet igennem medierne til det danske folkesind uden journalistisk kritik og uden intellektuel modstand. Tværtimod er enhver uenighed og modstand blevet stemplet af andre myndigheder som ‘antimyndighedsekstremisme’, selvom mange af os blot har insisteret på anstændighed og faglighed.
Corona var en mørk tid, og mørket er her stadig.
Gør de faglige myndigheder faglige igen!
Relateret: