Man skulle næsten tro, at kristendom og islam var skabt af kloge jøder for at fjerne konkurrenter på bankmarkedet.
Jødedom er baseret på 613 religiøse leveregler. Tre af dem handler om bankvæsen, dvs. lån og udlån af penge:
- Den første regel kræver, at israelitter udlåner penge til udlændinge (dvs. ikke-israelitter) med renter.
- Den anden regel forbyder jøder at udlåne med renter til en israelit.
- Den tredje regel kræver, at jøder ikke selv låner med renter.
Det tyder på, at nogle jøder tidligt i historien har været kloge nok til at gennemskue den magt og rigdom, der kan opnås ved bankvirksomhed ‒ med centralbankvirksomhed (udstedelselse af penge til nationalstater med renter) som det ultimative forretningskoncept.
Fortællingen om Abrahams møde med Gud har som bekendt givet anledning til dannelsen af tre store religioner: jødedom, kristendom og islam. Det er i den forbindelse påfaldende, at mens jødedom indeholder en decideret opfordring til selektiv bankvirksomhed, så har både kristendom og islam haft religiøse forbud mod bankvirksomhed, der har været betragtet som syndig åger.
I kristendommen har udlån af penge mod renter – historisk betegnet som ågervirksomhed (usury) – været forbudt eller strengt reguleret i over 1.500 år. De første formelle forbud opstod ved kirkemøder som Konciliet i Arles (314) og Kirkemødet i Nikæa (325). Højdepunkt var i 1311 e.Kr., hvor Pave Clemens 5. gjorde forbuddet absolut og erklærede enhver verdslig lov, der tillod renter, for ugyldig.
Udlån af penge med renter er også strengt forbudt i islam. Dette forbud kaldes ‘Riba’ og betragtes som en af de største synder i religionen.
Det har givet nogle kloge jøder med interesse, sans og mulighed for bankvirksomhed særdeles gode konkurrencevilkår op gennem historien. Set i forhold til hvem der har fået økonomisk udbytte af de kristne og muslimske forbud mod bankvirksomhed, så har jøder haft motiv for at skabe både kristendom og islam som deres religiøse oppositioner til jødedom for at realisere slutmålet om global økonomisk kontrol via centralbankvirksomhed.
Der er dog næppe tale om en økonomisk magtkonspiration, som alle jøder har været med på, men der er ikke desto mindre et langvarigt system med jødedom, kristendom og islam i samspil, der har befordret jøder med interesse for bankvirksomhed i at komme helt til tops i den økonomiske fødekæde.
Dette er ikke for at bebrejde jøderne. Men vi kan med rette bebrejde os selv og vores forfædre, at bedraget i pengesystemet ikke blev gennemskuet og bekæmpet. Nu er vi alle slaver af det pengesystem, hvis idé blev grundlagt i jødedommen.
Relateret: