Kræver det en Israel-venlig forælder at blive frikendt for voldtægt?

En zionistisk, dansk politiker har i dag fået sin søn frifundet for voldtægt i Østre Landsret. Til lykke til dem! Men hvad med de mange andre unge mænd, der har fået deres liv ødelagt af samtykkeloven?

Ekstra Bladet har i dag fortalt, at splittet landsret frikender politikersøn for voldtægt. Han blev dømt i byretten, men i perioden frem til landsretten har han droppet politiker-efternavnet, fortalte samme medie for to dage siden.

Jeg ved tilfældigvis, hvilken politiker det drejer sig om. Da jeg først hørte om sagen, tænkte jeg, at med den forælder så skal han nok blive frifundet. Det overraskende mig derfor lidt, at han blev dømt skyldig i byretten – og så alligevel ikke med mit kendskab til den konkrete sag og sammenlignelige sager, hvor unge mænd er blevet straffet for normal, heteroseksuel adfærd.

Det drejer sig om en af de mest markante fortalere for Israel i dansk politik. Det skulle undre mig meget, hvis forælderen ikke har gjort brug af sit zionistiske magtnetværk for at få landsretsdommerne til at se mildt på sønnens samlejesag. I hvert fald tre af dem. Jeg vil holde ekstra øje med den pågældende politiker i den kommende tid for at se, om der sker en form politisk tilbagebetaling.

Det er desuden min vurdering, at domstolene nu har et forklaringsproblem: Hvorfor bliver denne politikersøn frifundet, mens andre unge mænd og store drenge (uden zionistiske politikerforældre) er blevet dømt benhårdt og fået deres liv ødelagt, siden den mandekrænkende samtykkelov trådte i kraft? Der er jo efterhånden ganske mange groteske sager, hvor meget unge mænd er blevet dømt skyldige i voldtægt, nogle tilmed på trods af vidneberetninger der har underbygget, at der var tale om samtykke. Jeg har meget svært ved at se den lov som andet end en form for juridisk-psykologisk krigsførelse mod især unge, heteroseksuelle mænds udvikling med henblik på at svække deres gejst.

Frifundet på et hængende hår

Det var da også på et hængende hår, at politikersønnen blev frifundet i landsretten med dommerstemmerne 3-3. Der var således tre af dommerne, der mente, at det var bevist ud over enhver rimelig tvivl, at politikersønnen ikke havde fået samtykke til samleje.

Det får mig til at tænke og spørge: Hvad er det helt konkret i denne sag, der gør, at de tre andre dommere vurderer, at politikersønnen faktisk havde fået samtykke? Og hvordan forholder det sig sammenlignet med andre sager, hvor unge mænd eller store drenge er blevet dømt for voldtægt efter samtykkeloven? Hvad skal man som ung mand sikre sig, hvis man vil undgå en dom på 14 måneders fængsel for at handle på sin farlige, heteroseksuelle lyst?

Relateret: