Lars Andersen guider med sit eksempel sine følgere til at gøre “aktiv modstand” på en måde, der ikke bringer hans tidligere kolleger hos politiet i fare.
Den “aktive modstand” består i at stille sig med hænderne oppe og bukserne nede og vente på, at forbryderne bryder ind. Det er en meget dansk form for “aktiv modstand”, hvor alle bliver glade, og ingen kommer rigtigt til skade.
På samme måde var der heller ingen, der kom rigtigt til skade, da han opfordrede sine følgere til at ødelægge de automatiske fartmålere. Eller da han forsøgte at montere en GPS-tracker på justitsministerens bil eller nogen af hans mange andre stunts i frihedskampens navn.
Det interessante er, at hans fans opfatter ham som handlingens mand, en rigtig frihedskæmper, der i det mindste gør noget. Men hvad er det egentlig han gør, når det kommer til stykket? Han viser, hvordan verbalt svage frihedskæmpere kan kanalisere deres frustrationer ud i fysiske handlinger, der (1) sætter dem i fængsel, (2) ikke bringer ansatte hos politiet i fare og (3) stempler alle der ønsker et andet magtsystem som en flok idioter.
Det er bemærkelsesværdigt, hvad han ikke opfordrer til (så vidt jeg ved): Vold mod magthaverne. Skære hovedet af slangen. Revolution med historisk dokumenteret effektive metoder. Han viser med sit eksempel, hvordan man kan gøre nogle dramatiske, tossede frihedskæmperting, der giver en følelse af at gøre noget effektivt og risikabelt, som reelt ikke er hverken effektivt eller risikabelt for nogen. Det er faktisk ret smart.
Med andre ord: PET kunne ikke have ønsket en bedre leder af modstandsbevægelsen end politiuddannede Lars Andersen.
Disclaimer: Dette indlæg skal ikke opfattes som vold mod nogen.
Relateret:
Discover more from Via Brændgaard
Subscribe to get the latest posts sent to your email.