Det undrer mig ofte, at politiet i Danmark bruger så mange ressourcer på at beskytte medlemmer af en religion, der kræver had.
Kravet om had fremgår tydeligt af regel nr. 38 ud af 613: Man skal ikke holde op med at hade missionæren.
Den regel er åbenbart så vigtig for dem, at den bliver udpenslet i de følgende tre religiøse leveregler:
Regel nr. 39: Ikke redde missionæren.
Regel nr. 40: Ikke sige noget til hans forsvar.
Regel nr. 41: Ikke afstå fra at anklage ham
De foregående to regler giver os et indblik i, hvem denne religion opfatter som “missionæren”, der skal hades:
Regel nr. 36: Ikke at forsøge at omvende en person til afgudsdyrkelse.
Og så har vi også lige regel nr. 37: Ikke at elske missionæren.
Vi har altså at gøre med en religion, der kræver af sine følgere, at de hader dem, der missionerer for andre religiøse opfattelser. Det er, hvis man fortolker “afgudsdyrkelse” som nærmest enhver anden religion, især religioner der tilbeder “idoler”. Det engelske begreb for “afgudsdyrkelse” er “idol worship”.
Her er en lille øvelse i selvstændig kritisk tænkning om religion: Hvilket anden religion i Danmark er baseret på, at man beder til et “idol”? Tip: Idolet ses ofte afbildet hængende halvnøgen på et kors.
Jeg vil gætte på, at de fleste af de danske politibetjente og soldater, der beskytter medlemmerne af den hadefulde religion, selv bekender sig til netop den anden store religion, som dem, de beskytter, skal hade. Kan du se paradokset?
Jeg tænker: Hvor går grænsen for religionsfrihed i et land, der i andre sammenhænge straffer borgere for at praktisere det, som den hadefulde religion kræver?
Jeg tænker her på § 266 b i Straffeloven:
Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro eller sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Jeg har svært ved at se, hvordan den hadefulde religion kan praktiseres uden at overtræde § 266 b. Eller er det mon sådan, at det er lovligt at praktisere had mod andre mennesker på grund af deres tro, hvis man selv har en religiøs tro, hvor man kan fremvise nogle gamle tekster som dokumentation for kravet om had og falske anklager mod sine religiøse fjender, modstandere og konkurrenter? Hvis det er tilfældet, så er det skørt med skørt på. Eller simpelthen selvdestruktivt og ignorant. Og derfor desværre typisk dansk dumhed. Er vi snart klar til at tage os sammen?
Relateret:
Du skal være logget ind for at vurdere dette indlæg.
Discover more from Via Brændgaard
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
