Det femte bud i Mosebøgerne siger, at du ikke må slå ihjel, men det forbud gælder ikke alle mennesker. Tværtimod er der en del grupper, som jøder er religiøst forpligtet til at dræbe i følge deres egne tekster og regler.
De fleste danskere kender De 10 Bud og tror, at kristne og jøder er enige om dem.
Det femte af De 10 Bud lyder som bekendt:
Du må ikke begå drab.
Det har fået mange til at tro, at jødedom er en fredelig religion, og når f.eks. jødiske soldater fra Israel dræber uskyldige kvinder og børn i Gaza, så er det imod jødedommen. Men er det nu også det?
Bent Mikael Rosendal og Hans J. Lundager Jensen fra Aarhus Universitet skriver følgende i Danmarks Nationalleksikon om det femte bud:
Det femte bud beskytter medmenneskets liv (primært andre medlemmer af folket Israel):
Du må ikke begå drab.
Forbuddet mod at begå drab gælder mord, drabet med rovlyst eller privat fjendskab som motiv. Det er ikke et generelt forbud imod at tage andre menneskers liv; fx er drab i krig og henrettelse af forbrydere legitime i Det Gamle Testamente.
Der er således ikke tale om et generelt forbud mod drab. Tværtimod er der blandt de 613 religiøse regler (mitzvot), som alle jøder på tværs af grupperinger er enige om at følge, 11 regler, der kræver det modsatte, altså at jøder skal begå drab:
Ikke bespotte Gud; straffen for blasfemi er døden
At retten skal idømme dødsstraf ved halshugning med sværdet
At retten skal idømme dødsstraf ved strangulering
At retten skal idømme dødsstraf ved brænding med ild
At retten skal idømme dødsstraf ved stening
Ikke at afholde sig fra at dræbe en falsk profet eller at være bange for ham
Ikke for at redde lokkeren fra dødsstraf, men stå ved hans henrettelse
Ikke at lade nogen, der udøver hekseri, leve
At dræbe indbyggerne i en by, der er blevet afgudsdyrkende, og brænde den by
Ikke at tilbyde fred til ammonitterne og moabitterne, før man fører krig mod dem, som man burde gøre mod andre nationer
At udslette efterkommerne af Amalek
Israels igangværende folkedrab i Gaza kan derfor betragtes som en logisk konsekvens af reglerne i jødedommen. Det betyder videre, at det er nødvendigt med et opgør med selve jødedommen, dens ideologi og tekster, hvis vi nogensinde skal opnå fred i verden.
Religion som voldelig ekstremisme
Det er her vigtigt at huske på, at jødedom ligesom islam er en lovreligion i modsætning til f.eks. kristendom. Det at være jøde (eller muslim) betyder, at man underkaster sig reglerne i de gamle tekster, der udgør religionen.
Det kan være svært, når man er vokset op i en kristen kultur at forstå, at der findes så mange mennesker i verden, hvor religion ikke handler om næstekærlighed og tro, men derimod om at overholde love, hvoraf flere er ekstremt voldelige. Det er svært at se jødedom og islam som andet end religiøst-ideologisk grundlag for farlig ekstremisme, og vi bør som samfund overveje forbud mod disse to religiøse ideologier og deres hadefulde, intolerante, voldsopfordrende tekster.
Når det er sagt, så er det selvfølgelig også vigtigt at huske på, at de fleste almindelige jøder og muslimer er fredelige. Denne fredelighed er imidlertid ikke et religiøst krav, men snarere udtryk for at vi som mennesker heldigvis har mulighed for at leve efter en anden etik end den, der er indbygget i den religion, vi er opvokset i. Jøder og muslimer er derfor ikke fredelige på grund af jødedom og islam, men snarere på trods af deres religiøse tekster og regler. Det betyder så også, at der er håb for udvikling af nye, fredelige udgaver af jødedom og islam, men det kræver, at modige jøder og muslimer tager afstand fra deres gamle tekster og regler og skaber en ny definition af, hvad det vil sige at være jøde eller muslim.
Relateret: