Kategorier
Brændgaard Bloggen Indlæg Offentlig SPO Sundhed (gratis) Sundhedsbloggen Sundhedspressen

Motion: Så lidt kan du nøjes med

Hvis motion ikke er en væsentlig del af din identitet, så er du måske ligesom mig interesseret i at vide, hvor lidt motion du kan nøjes med for at være sund nok.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet giver et godt bud på det. Anbefalingen lyder på mindst 30 minutter om dagen med moderat til høj intensitet. Hver aktivitet skal vare mindst 10 minutter for at tælle med. Mindst to gange om ugen skal der indgå motion med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed. Det skal være noget, der forbedrer konditionen og/eller muskelstyrken. Der skal også indgå aktiviteter, der øger knoglestyrken og bevægeligheden i de 20 minutter.

Jeg kan f.eks. godt lide at gå, især når jeg har et konkret formål med det. Et eksempel på en omgang motion i min hverdag er at gå ud og handle. Hvis jeg vælger et supermarked, der ligger 15 min. væk i rask gang, så kan jeg få de 30 minutter den dag ved at handle dagligvarer. Varerne fylder jeg i en rygsæk, så pulsen bliver højere på turen hjem end på turen frem. Jeg behøver så ikke dyrke mere motion den dag. Yes! 🙂

Strækøvelser: Motion uden bevægelse

Jeg er medlem af Fitness dk, hvor jeg dyrker Intuitiv Fitness. Det betyder, at jeg gør de øvelser, som jeg kan mærke, at min krop kalder på fra øjeblik til øjeblik. Man kan også kalde det Mindful Træning. Det skal så bare gøre i høj intensitet to gange om ugen i mindst 20 minutter for at overholde den del af anbefalingen. Jeg kan godt lide at strække ud, men det kræver så nogle ekstra minutter end de 20, da det jo ikke er med høj intensitet. Strækøvelser er nok den motionsform, som jeg bedst kan lide. Måske fordi man kan holde kroppen næsten i fuldstændig ro, mens man dyrker motion. Heldigt at det tæller med i Sundhedsstyrelsens anbefaling om at gøre noget, der øger bevægeligheden. Men altså det tæller desværre ikke med i minutterne.

Skal vi tage en snak om din motion og motivation?

Så lidt motion kan du nøjes med
Ingen voksne dyr bevæger sig mere end højst nødvendigt.
0 0 stemmer
Brugervurdering