Kategorier
Abonnement Den Politiske Blog FPA Frihedspressen Indlæg Politik (abonnement)

Sundhedsliberalisme under pres

Sundhedsliberalisme er en sundhedspolitisk ideologi om, at sundhed bør fremmes via oplyste, bevidste valg. Jeg oplever, at den liberalistiske filosofi er under voldsomt pres fra sundhedsfagfolk fra alle sider. De står alle i kø for at foreslå forbud, afgifter og andre sundhedsfascistiske metoder. Vi ser det aktuelt i debatten om alkohol, tobak og svær overvægt.

Den moderne sundhedsfascisme er camoufleret under andre begreber som ‘fælles ansvar’ og ‘evidensbaserede metoder’. Reelt er der tale om en elite af bedrevidende fagfolk, der nyder at hævde sig selv og tale ned til at den uoplyste pøbel, der åbenbart ikke kan finde ud af at administrere deres frihed.

Sundhedsfascismen er også udtryk for, at sundhed er blevet undskyldningen for at indføre forbud og reguleringer, som folk under normale omstændigheder ikke ville gå med til. Det virker altså på samme måde som terrorangreb.

Det er muligvis rimeligt at pålægge tobak og alkohol afgifter, der modsvarer de forøgede fællesudgifter til behandling af følgesygdommene. Men det er efter min sundhedsliberale mening ikke rimeligt at pålægge yderligere afgifter, blot fordi nogen synes at ‘sundhed’ (som de i øvrigt har svært ved at definere tydeligt) skal trynes ned over folket som overordnet moral og værdi.

Frihed kræver bevidsthed

Jeg foreslår, at vi i stedet opdaterer de sundhedsliberale metoder, så de inkluderer den oversete komponent: selve den menneskelige bevidsthed, der har brug for at blive trænet, hvis den skal foretage sundere valg i en travl hverdag. I stedet for forbud og afgifter så kunne man indføre ‘Bevidsthed’ som et obligatorisk fag i Folkeskolen og/eller på ungdomsuddannelserne. Men så er vi tilbage ved de største magthaveres største frygt: bevidste mennesker der er optaget af andet end Den Store Bagedyst, Date Mig Nøgen, Paradise Hotel, Robinson Ekspeditionen og andre TV-programmer, der gør dumme mennesker kendte som rollemodeller for vores håbefulde ungdom.

Hvorvidt vi går den ene eller den anden vej både i sundhed og medier afhænger af vores menneskesyn: Er vi robotter, der skal omprogrammeres og placeres i en sund labyrint? Eller er vi bevidsthedsvæsner med en fri vilje til selv at bestemme om, hvordan og hvorvidt vi vil gøre det sundhedsrigtige? Lad os få en demokratisk debat og afstemning om det.

0 0 stemmer
Brugervurdering