Kategorier
Coronabloggen Den Politiske Blog Indlæg Offentlig Politik (gratis)

Sundhedsfascisme fra corona til diabetes: Kan du forstå det nu?

Den massive propaganda for covid-19 og vaccinerne som “supervåben” gør det svært at tænke klart om de sundhedsfaglige og sundhedspolitiske aspekter. Det kan derfor være nødvendigt at perspektivere til andre sundhedsmæssige områder for at forstå omfanget af bedrag og fascisme i sundhedens hellige navn.

Covid-19 er den sygdom, der kan opstå, hvis man bliver smittet med det nye coronavirus SARS-CoV-2. Risikoen for at blive alvorligt syg afhænger i høj grad af ernæringsrelaterede faktorer, som er blevet fuldstændigt ignoreret af mainstreampressen og Sundhedsstyrelsen på trods af overvældende, videnskabelig dokumentation. I stedet for individrettede tiltag til styrkelse af ernæringsstatus og helbred, så man kan tåle at blive smittet med SARS-CoV-2 og dermed udvikle naturlig immunitet uden at blive alvorligt syg, så har regeringer verden over fokuseret på kollektive tvangsforanstaltninger i form af massevaccination, social isolation og nedlukninger af samfundet på trods af risiko for alvorlige bivirkninger ved disse voldsomme og frihedskrænkende tiltag.

Lad os tage en anden sygdom og overføre den samme sundhedspolitik til den. Lad os tage type 2-diabetes. Det er en sygdom, der med større sandsynlighed kan opstå, hvis man er overvægtig og fysisk inaktiv, da det kan sænke kroppens insulinfølsomhed så meget, at type 2-diabetes-sygdommen opstår. x½

Hvis vi overfører samme unuancerede, fascistiske logik fra covid-19 til diabetes-2, så skal vi altså ignorere folkeoplysning om kost og motion. I stedet skal vi tvangsmedicinere hele befolkningen med medicin, der fremmer insulinfølsomheden. Denne medicin skal befolkningen have gennem hele livet. Det vil ligesom med massevaccinationen mod covid-19 afstedkomme en lang række tilfælde med alvorlige bivirkninger og nye sygdomme som følge af den forebyggende medicin.

Vi kan også forestille os en situation, hvor en fascistisk Sundhedsstyrelse inddrager kost og motion i forebyggelsen af diabetes-2. Det vil så kræve en bekendtgørelse fra Sundhedsministeren om, at man skal betale vægtafgift, hvis man vejer for meget, og man skal have downloadet en officiel skridttæller-app, der kun giver adgang til offentlige steder m.v., hvis man har gået mindst 10.000 skridt indenfor de seneste 24 timer. I stedet for coronatestcentre vil der være store BMI-testtelte over hele landet, hvor alle skal gå ind og blive vejet en gang om ugen, så vægtafgiften løbende kan blive justeret i forhold til den aktuelle kropsvægt hos hver enkelt. Det vil være den nye form for retfærdighed i den nye normal, og alle vil finde sig i det, fordi ingen i pressen får lov til at udtrykke, hvor sindssygt det er. Hvis pressen vover sig til at udgive noget fundamental kritik af den sundhedsfascistiske politik, så bliver de ringet op af en fra statsministerens pressehær, og hvis det ikke er nok, så kommer politiet og banker på hos chefredaktøren.

I et diabetes-fascistisk system kunne mundbind også komme på tale som et krav for at fjerne den impulsive overspisning, der ofte fører til overvægt, der videre fører til diabetes-2. Det er umuligt at spise impulsivt, hvis man har mundbind på. Det fascistiske system kan vise en falsk humanistisk side ved at tillade folk at holde næsen fri, da formålet nu ikke er at hæmme vejrtrækningen, men udelukkende at hæmme spisningen.

Kan du nu se, hvor tosset det er?


Discover more from Via Brændgaard

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

0 0 stemmer
Brugervurdering
1 Kommentar
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer