Ny coronavariant fundet i Føtex på Nørrebro i København. Den har fået navnet Coronita, og de foreløbige undersøgelser tyder på, at den er mindre farlig end den primære Corona.
Analyser viser, at Coronita indeholder 4,5 % vol. af det kræftfremkaldende stof alkohol. Det er samme koncentration som Corona. Til gengæld er Coronita mindre pr. enhed end Corona, hvilket er årsagen til, at coronamyndighederne vurderer den nye variant som mindre farlig.
Det er dog stadigvæk en god idé at følge de generelle anbefalinger om Corona også ved Coronita:
- Brug mundbind, når du er indenfor 2 meters afstand af en person med Coronita – det gælder også, hvis du selv er den person
- Bliv hjemme, når du har lyst til at gå ud
- Vær alene eller foran en skærm, når du har lyst til at være sammen med andre mennesker
- Undgå dans og sang – især julesange og holden i hånd i nærheden af træer
- Brug håndsprit, hvis du ikke kan blive fuld nok
- Bliv testet to gange om ugen – det er ligegyldigt hvilken test du bruger; det kan f.eks. være en graviditetstest
- Lad dig stikke to gange om året med en væske, som ingen kender indholdet i eller virkningerne af, men som alle er sikker på er et supervåben, fordi nogen med mange penge har sagt det
#staysafe
