Når de fleste danskere stiltiende accepterer coronavacciner, Ukrainekrigsbidrag, elprisstigninger, klimaafgifter, kønsforvirring, m.v. så er det fordi, de tror på de herskende fortællinger om de påståede problemer og løsninger. Eller med andre ord: De fleste danskere tror, at fortællingerne har en meget stor sandsynlighed for at være sande.
Sandsynligheden for at tro på en historie stiger, hvis man aldrig har hørt nogen, der er uenige i historien fremlægge deres kritik og alternative fortælling. Fravær af uenighed og debat skaber opfattelsen af enighed og sandhed. Dette gælder på alle områder.
Den videnskabelige metode, som der er bred enighed om, at et oplyst samfunds politik bør være baseret på, er baseret på vurdering af grader af sandsynlighed for, at forskellige opfattelser er sande eller falske. Sandhedsvurdering er således ikke et enten/eller-fænomen, men et skalafænomen. Enhver fortælling kan vurderes til at være mere eller mindre sand afhængig af de forelæggende beviser og argumenter.
I det videnskabelige evidenshierarki har vurderinger og meninger fra eksperter og autoriteter den laveste værdi, da enhver persons vurdering eller mening ikke har større sandhedsværdi end kvaliteten af de beviser og argumenter, der har reel substans. Det er således meget mere vigtigt, præcis hvad autoriteters vurderinger er baseret på, end hvad autoriteterne er kommet frem til af konklusion, idet deres autoritet har lavere evidensværdi end substansen i deres argumentation.
Disse forhold er vigtige at forstå for enhver, der ønsker at søge sandheden om noget som helst. Det gælder uanset, om man søger sandheden i hovedstrømmen af information eller blandt mere alternative kilder. Da alle eksperter og autoriteter – og organisationer med eksperter og autoriteter – er mennesker i et materielt orienteret og pengebaseret samfund, så er de sårbare overfor manipulation fra magtfulde interesser i bestemte narrativer om problemer og løsninger. Det er bl.a. derfor, deres vurderinger, meninger og udmeldinger bliver tillagt den laveste værdi af alle former for videnskabelig evidens.
Lad os tage et konkret eksempel. At takke ja til myndighedernes tilbud om vaccination mod covid-19 er fornuftigt, hvis der reelt er en stor sandsynlighed for, at disse vacciner er effektive og sikre, og hvis der reelt er en lav sandsynlighed for, at der findes alternativer, der er lige så eller endnu mere effektive og sikre. I et oplyst samfund ville der være en fri og åben debat om disse spørgsmål. Fravær af fri og åben debat om disse spørgsmål øger sandsynligheden for, at Danmark ikke (længere) er et oplyst samfund, og at andre, udemokratiske kræfter har taget over – uanset hvad sandheden om covid-19 og vaccinerne måtte være.
Den første Oplysningstid i Danmark var i perioden 1750-1800. Lad os starte den anden Oplysningstid nu, inden det autoritære teknokrati fuldt ud har overtaget middelalderkirkens rolle i vores liv og hverdag.
Coverfoto: Unsplash.com (Vladimir Fedotov)