Antallet af falske anmeldelser af voldtægt er mere end fordoblet fra 2016 til 2019.
Advokat Julie Stage skriver således i Berlingske i dag:
“Hvis man dykker ned i tallene, ser det ud til, at antallet af sager, hvor anklagen eller anmeldelsen af voldtægt eller voldtægtsforsøg var falsk, er mere end fordoblet i perioden 1. juli 2016 til 1. juli 2019 sammenlignet med årene 2000-2002. Der er god grund til at bekymre sig om problematikken.”
Tallene tyder på, at falske voldtægtsanmeldelser er et reelt og voksende problem i Danmark.
Jeg kan tilføje, at der ikke er nogen mulighed for at få hjælp, når man som mand bliver udsat for en falsk voldtægtsanmeldelse. Politiet er i udgangspunktet på kvindens side, da politiet opfatter hende som den forurettede i sagen. Det nytter derfor ikke at tale med politiet, da de udelukkende søger beviser for mandens skyld og ignorerer alt andet. Især i påstand mod påstand-sager.
Når man så langt om længe i retten har ført bevis for, at der var tale om frivillig sex og ikke voldtægt – ja, det føles som omvendt bevisbyrde – og som følge heraf blevet pure frifundet for alle anklager i Landsretten, så er der ingen mulighed for at søge erstatning. Da jeg spurgte min forsvarsadvokat i Landsretten, Mette Grith Stage, om muligheden for erstatning svarede hun, at hvis det havde været i USA, så var jeg blevet millionær, men fordi det var Danmark, så er der ikke noget at hente.
Efter jeg var blevet frifundet anmeldte jeg kvinden for falsk voldtægtsanmeldelse, men Københavns Politi afslog anmeldelsen. De gad ikke engang se mine beviser. Jeg insisterede på at få bevilget en times samtale med en efterforsker, men det var komplet umuligt. Til gengæld kan samme politi godt afse midler til døgnet rundt at beskytte den bygning i København, hvor den ekstremistiske politisk-religiøse organisation, som kvindens far er højtstående medlem i, har dansk hovedsæde. Det er godt gammeldags uretfærdigt!
Et overset aspekt er, hvor traumatiserende det faktisk er for en mand at blive ramt af en falsk anmeldelse om voldtægt eller lignende. I mit tilfælde fik sagen massiv omtale i hovedstrømsmedierne, især i Ekstra Bladet og B.T, ligesom der var massiv shitstorm på Facebook. Jeg blev først uskyldigt dømt i Københavns Byret, hvorefter medierne gik helt amok i blodtørstig karaktermord. Da jeg senere blev pure frifundet i Østre Landsret, kom der kun nogle små pip i pressen, hvilket betyder, at mange nu stadigvæk fejlagtigt tror, at jeg er dømt skyldig i voldtægt og derfor ikke tør røre mig med en ildtang. Det er sådan man gennemfører en effektiv korsfæstelse i dagens Danmark, og jeg havde slet ikke set det komme, da jeg dengang stadigvæk var politisk naiv.
Kvinder, der foretager falske anmeldelser, ønsker formentlig at ramme manden. Det kan de have forskellige motiver til, men de glemmer, at de også rammer mandens børn. Især når sagen får meget offentlig omtale. Min datter var 18 år, da sagen stod på, og det var ekstremt hårdt at se, hvordan det påvirkede hende at se sin far blive hængt ud som voldtægtsforbryder på forsiderne. Hun er stadigvæk rystet.
Ud over at karaktermordet har forhindret mig i at vende tilbage til det lønnede arbejde, jeg havde før sagen, da ingen tør hyre mig, så har traumet efter den falske voldtægtsanmeldelse også forstærket den angstlidelse (OCD) og PTSD, jeg havde i forvejen fra min barndom. Konsekvensen er, at både min arbejdsmulighed og min arbejdsevne nu er kronisk nedsat.
Det er ikke for at komme med en klagesang. Det er mest for at opfordre kvinder til at overveje konsekvenserne, før de trykker på voldtægtsknappen. Når det er sagt, så er jeg som far til en ung kvinde naturligvis tilhænger af, at reelle voldtægter skal anmeldes og tages alvorligt i systemet, ligesom mænd, der begår voldtægt og andre former for vold mod kvinder, skal straffes for det.
Cover: Unsplash.com (Tom Pumford)
Discover more from Via Brændgaard
Subscribe to get the latest posts sent to your email.