Fjenden ville elske det, hvis alle frihedskæmpere blev opfattet som nynazister.
Jeg bliver ofte forsøgt lokket ind i radikaliserede miljøer, der bedst kan beskrives som nynazistiske, antisemitiske og islamofobe. Jeg nægter dog at falde i den fælde.
Løsningen på ét bedrag er ikke at falde for et andet bedrag. Løsningen på én form for undertrykkelse er ikke en anden form for undertrykkelse.
En klog mand sagde engang, at had ikke kan besejres med had, men kun med kærlighed. Vi skal elske vores fjender, som vi elsker os selv. Min tilgang er hippie i stedet for had. Lev med det!
På den anden side af spektret af lokkemad har vi hele woke-bevægelsen med deres klimakamp og kønskamp. Den lader jeg mig heller ikke forføre af. Ja, jeg er tilhænger af frihed og at have et åbent sind, men sindet skal ikke være så åbent, at hjernen falder ud, hvad den efter min mening er for mange i kønskampen.
Man bliver dog ikke automatisk nynazist af at insistere på, at der kun findes to køn, selvom besættelsesmagten ville elske det, hvis alle anti-woke bliver Hitler-fans. Det farligste for besættelsesmagten er den sunde fornuft, den næstekærlige indstilling og den vedholdende insisteren på ægte sundhed, sandhed, frihed, fred og retfærdighed ‒ uden alt muligt og især umuligt ekstremistisk pis.
Jeg kan godt forholde mig kritisk til Holocaust og 2. Verdenskrig uden at blive nynazist. Jeg hader ingen; ikke engang de falske jøder fra Chabad Lubavitch, som jeg har beviser for stod bag den falske voldtægtssag, som jeg blev offentligt karaktermyrdet med året inden coronainvasionen.
Jeg kan også godt kritisere jødedommen og dens forskellige afstikkere uden at blive antisemit. Det er efter min mening vanvittigt at være antisemit og dermed hade alle mennesker, der tilhører én gruppe, blot fordi nogle andre medlemmer i gruppen har udført alvorlig kriminalitet.
På samme måde kan jeg kritisere islamisme uden at blive islamofob og uden at hade alle muslimer. Jeg hader ingen mennesker, men jeg insisterer på min ret til at ytre mig frit om også de religiøse motiver, der tidligere og nu driver mennesker til at udføre frygtelige handlinger. Her er der så mange i det islamkritiske miljø, der ønsker mig helt over på deres side, og de bliver tit sure, når jeg kritiserer zionisme i stedet for islamisme.
Når jeg prioriterer kritik af zionisme fremfor kritik af islamisme, så er det fordi, der allerede er rigelig kritik af islamisme derude, mens der er alt for lidt kritik af zionisme i forhold til denne ideologis skadevirkninger på Danmark og resten af verden. Som Jesus-følger oplever jeg det også som et større kald at oplyse om dem, der i deres religiøse tekster har skrevet, at “Jesus bliver kogt i sæd” som straf fremfor dem, der i følge deres religiøse tekster betragter Jesus som en vigtig profet. Igen: Dette er ikke en personlig kritik af dem, der identificerer sig som jøder. Jeg synes bare, at det er noget voldsomt noget at have stående i sine religiøse tekster især i en tid, hvor det er moderne at blive krænket over ingenting, og hvor andre gamle bøger bliver genudgivet i censurerede udgaver.
Cover: Unsplash.com (Mert Kahveci)