Mangel på demokrati og fri presse er efter min mening de to største politiske problemer i Danmark.
Mange andre problemer skyldes fraværet af reelt demokrati og en magtkritisk presse.
Jeg ved godt, at det er en kontroversiel påstand, at Danmark ikke er et demokrati, for vi går jo til folketingsvalg hvert fjerde år, og Folketinget er jo valgt af folket. Det er også rigtigt, men Folketinget har meget lidt magt i det samlede spil. Det er regeringen og dens ministre, der bestemmer, og de skal ikke gøre, hvad Folketinget beder dem om, men hvad KONGEN beder dem om, dvs. dronningen nu. Det står sort på hvidt i Grundloven.
“Ja ja, Peer, men Grundloven skal fortolkes, så vi har et demokrati, selvom der står det pjat i Grundloven”, tænker du måske. “Dronning Margrethe og resten af den kongelige familie er kun til pynt og Billed-Bladet”. Ja, det er ganske rigtigt den fortælling, vi alle har lært nærmest fra barnsben, men spørgsmålet er, om den er sand. For et land, der er stolt af det lovbaserede demokrati, så er det besynderligt, at vi tillader en så åben ladeport for diktatur via kongehuset, som Grundloven reelt er.
Hvis vi er så glade for demokrati, som vi tror, at vi er, så er det også underligt, at vi i kølvandet på den digitale udvikling endnu ikke har indført meget mere direkte demokrati, f.eks. med en ‘Demokrati App’ til den smarte telefon. Det er jo rimeligt doven, hvis den eneste politiske indsats, man gider gøre som demokratisk engageret borger er at slæbe sig hen til et valgsted hvert fjerde år.
Det andet store problem er de 6-7 milliarder kroner, som den “frie” og “kritiske” danske presse modtager fra regeringen om året. Det betyder jo reelt, at pressen er ansat af regeringen. Enhver, der har prøvet at være ansat af nogen, ved, at det lægger en gevaldig dæmper på lysten til at ytre sig kritisk om arbejdsgiveren, da man kan risikere at blive fyret, hvis man brokker sig for meget. På samme måde kan pressen risikere at blive fyret, dvs. miste mediestøtte eller blive skåret i budgettet, hvis den går for vidt i sin kritik af regeringen og resten af det magtapparat, som den danske presse i dag er en alt for integreret del af. Det er karakteristisk for et demokrati, at der ikke er et kunde/leverandør-forhold mellem regeringen og pressen, som der er i Danmark, og som der har været i så mange år, at pressen ikke kan finde ud af at operere på et frit marked længere. Det gælder også de såkaldte borgerlige og liberale medier, der tager imod lige så mange millioner, som de såkaldte røde medier gør.
Der findes faktisk frie, kritiske medier i Danmark, bl.a. mit eget Frihedspressen, men man skal være meget interesseret og opsøgende for at opdage de frie medier, da vi har mikroskopiske midler til at markedsføre os sammenlignet med den statsfinansierede presse. Vores eneste mulighed for markedsføring er faktisk de sociale medier, hvor vi så bliver mødt med massiv censur, ghosting og sletning. Derudover er vi oppe mod en kultur, hvor nyhedsforbrugere tror, at hovedstrømspressen er kritisk, og at journalister på magisk vis arbejder gratis, da betalingsvilligheden naturligt nok er lav på et marked, hvor man tilsyneladende kan få den samme ydelse gratis. Det danske system med mediestøtte har på den måde en ekstremt konkurrenceforvridende virkning på mediemarkedet, der samtidig gør, at en stor del af “nyhederne” ikke er andet end fordummende underholdning og propaganda, der tjener de politiske agendaer hos dem, der betaler for hjernevasken.
Ja, jeg ved godt, at det kan lyde barsk, men sådan ligger landet, desværre. Løsningen er heldigvis lige til: Ny forfatning med demokratisk folkestyre og fjernelse af statens støtte til pressen.
Cover: Unsplash.com (Markus Winkler)
Du skal være logget ind for at vurdere dette indlæg.