Teologien i zarathustrisme harmonerer nærmest chokerende godt med min intuitive spiritualitet. Jeg vil derfor i kommende indlæg dykke ned i denne fascinerende religion. Først en introduktion.
Zarathustrisme (eller zarathustrianisme) er verdens ældste monoteistiske religion. ‘Monoteistisk’ betyder ‘én gud’.
Navnet ‘zarathustrisme‘ er forbundet med profeten Zarathustra, der levede engang mellem det 16. og 10. århundrede f.Kr. i oldtidens Iran. Det vil sige i det andet årtusinde før vores tidsregning. Det er meget længe siden. Zarathustra er også kendt som Zoroaster, der er den græske form for navnet. Zarathustra-navnet stammer fra det old-iranske sprog avestan, som Zarathustra selv talte og skrev. De fleste forskere mener, at han rent faktisk har eksisteret og ikke blot er myte eller legende. ‘Zarathustrisme’ kendes også som ‘zoroastrisme‘.
Zarathustra antages at være forfatter til skriftet Avesta, som han skrev efter sin åbenbaring. De ældste tekster, der stammer helt tilbage fra år 1000 f.Kr., indeholder de såkaldte gathaer, som er profeten Zarathustras hellige hymner til zarathustrismens gud, Ahura Mazda. Ahura Mazda er guden for visdom og verdens skaber. Gathaerne er de vigtigste tekster inden for zarathustrisme. Til sammenligning er de ældste jødiske tekster dateret til det første århundrede e.Kr. Zarathustra menes desuden at have været en væsentlig inspirationskilde for de efterfølgende abrahamske religioner: jødedom, kristendom og islam.
Zarathustriere (eller zarathustrianere) tror, at Ahura Mazda viste sig for Zarathustra i Iran (Persien) og forklarede, hvordan den åndelige verden hænger sammen, og hvad menneskets rolle er. Verden er en kamp mellem den gode gud Ahura Mazda og den ødelæggende ånd Angra Mainyu. Ahura Mazda er symbolsk forbundet med sol, ild og lys, mens Angra Mainyu er symbolsk forbundet med mørke. Ånden fra Ahura Mazda kaldes også Spenta Mainyu og Asha.
Ikke bøn og meditation, men handling
Det er i følge zarathustrisme vores opgave som mennesker at vælge det gode via en konkret etisk praksis i hverdagens virkelige liv. Det handler således ikke om hverken at bede eller meditere, men om at integrere det guddommelige godhedsprincip i sit konkrete liv. Zarathustrismens grundlæggende etiske princip er Humata, Hukhta, Huvestha, der kan oversættes til ‘gode tanker, god tale og gode handlinger’. Formålet er at holde kaos på afstand, og den enkeltes skæbne efter døden afgøres af, hvorvidt man i tanke, ord og handling har arbejdet for det gode. I dødsprocessen møder man Ahura Mazda, der dømmer en til åndeligt paradis eller helvede. Ahura Mazda er dog ikke en fysisk gud, men en immateriel spirituel kraft, som i den religiøse praksis bliver symboliseret gennem ilden og det lys, som den brændende ild skaber.
Zarathustrisme toppede i Det Achæmenidiske Rige (550-330 f.Kr.), hvor det blev statsreligionen. Det var det første persiske rige, og det blev grundlagt af Kyros Den Store i år 550 f.Kr. Det Achæmenidiske Rige beherskede dengang et stort område, der omfattede, hvad der i dag svarer til Grækenland, Makedonien, Egypten, Jordan, Israel, Palæstina, Libanon, Syrien, Tyrkiet, Iran (Persien), Irak, Pakistan og Armenien. Zarathustrisme fortsatte med at være den dominerende religion i området frem til det 7. århundrede e.Kr., hvor de arabiske muslimer erobrede Iran. Zarathustranere blev forfulgt og undertrykt af af muslimerne, men zarathustrisme er i dag en af tre religiøse minoriteter, der er officielt anerkendt af Den Islamiske Republik Iran: zarathustrierne, jøderne og de kristne.
I følge Religion.dk findes der i dag på globalt plan ca. 190.000 tilhængere af zarathustrisme, hvilket gør den til en af verdens mindste eksisterende religioner. Det er således en religion, der er truet af udryddelse. En af årsagerne er, at religionen bliver båret i familier uden eller med meget ringe mulighed for, at folk udefra kan konvertere eller gifte sig med med en zarathustrianer. Det kunne tyde på, at zarathustrisme har brug for en opdatering og modernisering.
Coverfoto: Unsplash.com (Shino)