Hinduisme er ikke en ædel religion om spirituel udvikling. Det er et magtsystem, der sikrer, at magten bliver i familien.
Jeg udgav dette opslag i går på min Folkeoplyser Brændgaard-profil på Facebook i går:
Jeg blev spurgt af en følger, hvem der har givet mig de mest vrede reaktioner. Mit svar var: “Helt klart de kristne!” Jeg har ikke modtaget noget som helst negativ feedback fra hverken jøder, buddhister eller muslimer.
Jeg fik i forlængelse af opslaget også en opfordring til at ytre min mening om hinduisme/hinduister. Tja, hvad skal man mene? Det primære problem er vel, at hinduisme ikke findes. Begrebet ‘hinduisme’ blev konstrueret af de britiske besættere, og det dækker reelt over mange forskellige religioner og spiritualiteter.
Det næste problem er, at hinduistiske samfund generelt er opdelt i klasser eller kaster, der er givet fra fødslen via karma fra tidligere liv. Det er således kun en lille gruppe mennesker, en åndelig elite, der som følge af den familie, de er født ind i, har mulighed for at opnå maksimal åndelig udvikling og indsigt.
Den opfattelse fører til, at man accepterer dårlige levevilkår i stedet for at kæmpe for retfærdighed, mens den rige åndselite har frit spil til at undertrykke og ophobe rigdom. Det kan forklare den udbredte fattigdom og sociale ulighed i hinduistisk dominerede lande som Indien.
Hvis man tror, at livets elendighed skyldes, at man har opført sig dårligt i tidligere liv, og at man nu er født ind i kaste uden mulighed for andet end at være en slave, så har man jo givet op på forhånd. Det er det perfekte koncept for magthavere til at bevare magten i deres familier fra generation til generation.
Cover: Unsplash.com (Sonika Agarwal)