Politiet og øjenvidner har meget forskellige opfattelser af urolighederne i lørdags

Jeg har nu talt med adskillige øjenvidner og set adskillige videooptagelser fra urolighederne i København i lørdags. De fleste vidner ønsker at være anonyme, da de er blevet meget bange for politiet.

Mine undersøgelser efterlader mig med dette indtryk af begivenhederne:

Politiets ledelse må have instrueret de ekstremt mange betjente i at bruge vold mod demonstranterne. Vidner har set, at både uniformerede og civilklædte betjente allerede inden demonstrationen var startet på Rådhuspladsen var aggressive og konfrontationssøgende overfor alle, de mistænkte for at være corona-demonstranter. Flere måtte flygte fra politiet, inden demonstrationen overhovedet gik i gang.

Jeg har stillet Københavns Politi dette spørgsmål:
– Hvad mener I om dette øjenvidnes beretning om politiets opførsel? “Min fortolkning er, at politiet provokerende forhindrede en lovlig og fredelig forsamling ved at afspærre Strøget.”

Ledende politiinspektør Peter Dahl svarer:
– Vi har lørdag massivt til stede, dels for at sikre de fremmødtes ret til at demonstrere, dels for at undgå uro og hærværk. Vi var forberedt på, at der blandt demonstranterne kunne være uromagere, og da de begyndte at rette fyrværkeri og forskelligt kasteskyts mod politiet, greb vores betjente ind.

Jeg spurgte også, hvorfor Strøget blev afspærret. Peter Dahl svarer:
– Strøget blev spærret, da demonstranterne fra talerstolen blev opfordret til at sprede sig ud og ”smadre byen”. Det ville vi undgå, da vi var forberedt på, at der kunne være uromagere blandt demonstranterne. Samtidig var det ikke aftalt, at demonstrationen skulle forlade Rådhuspladsen, og da det ikke var muligt at komme i dialog med de ansvarlige for demonstrationen var vi nødt til at spærre gaden af.

Jeg kan tilføje, at et øjenvidne har fortalt mig, at resten af den sætning fra talerstolen lød “smadre byen på en rolig og fredelig måde“, og det var i ungdomssprog.

Jeg spurgte politiet videre: – Hvad er årsagen til den særdeles aggressive fremfærd fra politiet mod demonstranterne, som er blevet optaget på videoer, og som flere øjenvidner beretter om?              

Ledende politiinspektør Peter Dahl svarer:     
– Vi så lignende uroligheder den 19. december, hvor en gruppe uromagere uanmeldt gik igennem byen og kastede med fyrværkeri og udøvede hærværk. Det ønskede vi ikke at se igen, og derfor slog vi hurtigt ned på det, da politiet blev angrebet med kasteskyts og fyrværkeri, så greb vores betjente ind for at få stoppet urolighederne.

Det stemmer ikke overens med øjenvidneberetninger om, at politiet var aggressive allerede inden demonstrationen startede med talerne på Rådhuspladsen.

Jeg konfronterede også politiet om deres eventuelle anvendelse af provokatører.

Flere øjenvidner beretter om, at de har set civile betjente klædt i sort til MIB-demoen, og det er de civile betjente, der har opført sig provokerende overfor politiet for at sætte gang i de voldelige konfrontationer.  Metoden med agent provocateurs er velkendt, når man ønsker at fremme uroligheder for at tjene en politisk sag. Har politiet eller andre dele af den udøvende magt gjort brug af de metoder i lørdags?

Peter Dahl svarer:
– Som ved andre større begivenheder var der ved lørdagens demonstration indsat både uniformerede og civilklædte betjente. Det kan dog helt udelukkes, at politiet skulle have deltaget som ”agent provocateurs”.

Det stemmer ikke overens med øjenvidneberetninger om civilklædte personer, der først blev set kaste med flasker mod politibiler og i øvrigt opføre sig voldeligt – med øresnegle i ørerne – hvorefter de samme mænd senere på aftenen blev set med knipler tæske løs på demonstranterne side om side med de uniformerede betjente.

Jeg håber, at vidnerne finder modet til at stå sammen og retsforfølge politiet, som naturligvis skal stå til ansvar for dette.

Jeg arbejder endvidere på at få et interview med en af arrangørerne af demonstrationen, som jeg bl.a. vil spørge, om politiet har ret i, at de ikke havde anmeldt, at demonstrationen også ville gå gennem byen. Hvorvidt dette giver politiet ret til at opføre sig brutalt overfor demonstrerende borgere må retten så afgøre.

Spørgsmålet er også, hvad man gør som frihedsaktivist i et land, hvor politiet er parat til at slå så hårdt ned mod demonstranter. Tager man tæskene? Slår man igen? Eller bruger man helt andre, endnu mere fredelige metoder, som politiet og systemet i øvrigt ikke har midler til at stoppe? Kan den retfærdige vrede kanaliseres ud i en mere konstruktiv retning? Det er også noget af det, som jeg godt vil tale med arrangørerne om, inden borgerkrigen i Danmark står i fuld flamme.