Mange vælger at være veganer af dyreetiske årsager. Det kan man kun have respekt for, selvom etikken sjældent holder vand i et holistisk perspektiv.
Mange veganere virker til at vægte dyreetik en hel del tungere end menneskeetik. De kæmper så meget for dyrs rettigheder, at de udvikler modstand mod menneskers rettigheder, herunder retten til selv at bestemme, hvad man vil spise.
Nogle veganere opfatter det at spise kød eller drikke komælk som noget nær den største synd i verden. Her kan det være værd at huske på, hvad Jesus sagde om den sag: “Det er ikke, hvad der kommer ind i din mund, der gør dig til en synder. Det er, hvad der kommer ud af din mund, der kan gøre dig til en synder.” Jeg er helt enig med Jesus i, at etik handler meget mere om ord og ytringer end om mad og drikke. Mad og drikke er faktisk fuldstændig uden betydning i den sammenhæng.
ILLUSIONEN I VEGANISME
Veganisme forfører folk til at tro, at plantebaseret kost ikke skader dyr. Der er ganske vist ingen store dyr som køer og grise, der mister livet i plantelandbrug. Men når markerne kan plantes, plejes og høstes, så sker der store drab på de små dyr, der deler jorden med planterne. Det er simpelthen umuligt at fremstille mad uden at ofre nogle dyr i processen. Veganere lever derfor i en illusion, når de tror, at de ikke er indirekte årsag til lidelse og død for dyr gennem deres planteforbrug.
I en verden hvor menneskeetikken er så presset, som den er i verden i dag, så er jeg en anelse træt af at høre hellige veganere brokke sig over levevilkårene for køer og grise. Lad os lige få styr på prioriteterne: først mennesker, så dyr!
Heldigvis er der også mange harmoniske og afbalancerede veganere derude, der også er dybt engageret i menneskerettigheder. Men hvis man synes, at der ikke er andet end bøvl med mennesker, så er det let at blive overengageret i den veganske sag i stedet for at sætte ind der, hvor skoen virkelig presser: den sociale sundhed. Jo bedre man har det med andre mennesker, des mindre har man brug for at kompensere ved at overbeskytte dyrene mod de onde mennesker. Det er i hvert fald min hypotese og holdning efter at have mødt folk fra de veganske terrorbevægelser.
Lad folk spise som de vil. Hjælp dem til at spise så sundt som muligt indenfor deres egne rammer. Vis respekt overfor deres frihed til selv at bestemme over deres mad og mund.
Nu vil jeg fejre udgivelsen af dette blogindlæg med en lækker sildemad. Hvis du kender en militant veganer, så sig det ikke til hende!