Det er yderst usandsynligt, at det avancerede israelske forsvar og efterretningstjeneste ikke vidste, hvad Hamas havde planer om. Fokusskiftet sker samtidig med nye afsløringer om Pfizer-vaccinen.
Det magtkritiske, norske medie Steigan skriver om det palæstinensiske angreb på Israel i går morges:
“Israelske aviser hævder, at angrebet kom helt uventet, et udsagn der er vanskelig at tro på givet det enorme overvågnings- og sikkerhedssystem i form af Mossad og andre israelske efterretningstjenester.”
Den alternative forklaring er, at den israelske efterretningstjeneste vidste, at angrebet ville komme og lod det ske, så Israel internt og eksternt kunne fremme sin status som uskyldigt offer mod ond aggression. Den teori underbygges af den danske og internationale hovedstrømspresses lynhurtige, ensrettede og historieblinde march i takt med det zionistiske narrativ.
DR skriver, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har taget initiativ til at danne en nødregering. Nødsituationen som følge af Hamas-angrebet styrker dermed Netanyahus interne magtposition i den israelske regering og udgør således et internt motiv til at lade Hamas angribe.
DR skriver også, at israelske medier kalder landets forsvar for en fiasko. Når Hamas-angrebet kunne ske, så må det således skyldes enten en form for systematisk inkompetence i det israelske forsvar, hvilket er ret utænkeligt, eller en bevidst strategi om at lade Hamas angribe så massivt, så det kunne bruges både politisk og som undskyldning for at slå tilbage endnu hårdere. Drabstallene viser da også, at Israel indtil videre har slået langt flere palæstinensere ihjel i gengældelsesangreb, end palæstinenserne har slået israelere ihjel i går.

Pfizers coronavaccine er fuldstændig udokumenteret
Steigan har også bragt en artikel om Pfizers to forskellige metoder til produktion af coronavacciner. Pfizer brugte én metode til at producere den første vaccinevariant, der blev brugt i de kliniske studier, der lå til grund for godkendelsen og derefter en anden metode til at masseproducere vaccinen. Det betyder, at Pfizers coronavaccine reelt er fuldstændig udokumenteret videnskabeligt set.
Det viste sig hurtigt, beretter Steigan-artiklen, at metode 2 gav svært mange flere skadevirkninger end metode nummer 1. Dette fremgår af Pfizers egne dokumenter, som indtil nu har været hemmelige. Til trods for dette fortsatte selskabet med at masseproducere “vaccinerne” efter metode 2, da den var meget billigere og dermed gav meget bedre fortjeneste. Et sundhedsmæssigt problem ved metode 2 er, at der er en høj forekomst af kontaminering med skadelig DNA-plasmid.
Steigans kilde er læge Chris Flowers, Erika Delph og Ed Clark fra Team 3 War Room/DailyClout, der har udgivet ‘Report 86: Pfizer’s Clinical Trial ‘Process 2’ COVID Vaccine Recipients Suffered 2.4X the Adverse Events of Placebo Recipients; ‘Process 2’ Vials Were Contaminated with DNA Plasmids’ i forgårs.
Kilder, inspiration og flere nyheder: Nyhedsportalen 8. oktober 2023.
Fotos: Unsplash.com (Levi Meir Clancy)
Discover more from Via Brændgaard
Subscribe to get the latest posts sent to your email.