Kategorier
Komplet Offentlig PBdk Politik Politik (offentlig)

Transkvinde kåret til årets kvinde, mens Israel smadrer Gazas eneste abortklinik [B.A. #256]

Erstatning til amerikanske specialsoldater tvunget til at tage coronavaccinen. Den britiske regering censurerer kritik af NATO.

Den amerikanske militærledelse er gået med til at betale 1,8 mio. $ i erstatning til soldater fra Navy Seals, som havde sagsøgt præsident Biden for coronavaccinetvang. Det beretter ZeroHedge. Flere andre sager i USA viser, at også sundhedsansatte har fået erstatning for vaccinetvang og uretmæssig fyring under coronafascismen.

The Grayzone har afsløret, at den britiske regering finansierede en plan for at definere faktuel kritik af NATO som misinformation. Lækkede dokumenter afslører, at mediet The Grayzone selv var blevet udvalgt som mål for en underleverandør til den britiske efterretningstjeneste. The Grayzones journalist Max Blumenthal skulle rammes af online censur, og det skulle ske ved at omdefinere faktuel kritik af NATO som misinformation, afslører dokumenterne.

Krigen i Israel/Palæstina fortsætter. I følge The Epoch Times har et israelsk luftangreb ødelagt Gazas eneste abortklinik. Samtidig fortsætter debatten i intellektuelle kredse om, hvorvidt Hamas-angrebet reelt kom bag på Israel, eller de lod det ske eller endnu mere kynisk selv stod bag og deltog i massakren på deres egne borgere. Den religiøse fanatisme, der er en del af drivkraften bag staten Israel, omfatter bevidst ofring af nogen af sine egne for at tjene et højere, guddommeligt formål. På den anden side er militante islamister drevet af den samme type vrangforestilling, så det er stadigvæk op ad bakke med fornuften og medmenneskeligheden i Mellemøsten. Under alle omstændigheder så har Hamas-angrebet kun kunnet ske som følge af et massivt svigt i det israelske efterretningssystem, og de menige israelere bør rette deres retfærdige vrede mod både Hamas-terroristerne og den israelske efterretningstjeneste, som altså måske ligefrem kan have samarbejdet.

Thomas Finn skriver på Facebook:

“Mand – der koster multinational fødevarevirksomhed en håndfuld milliarder dollars i ekstrem dårlig branding – kåret som “Årets Kvinde” – denne gang i England. Jeg forstår det ikke. Og jeg forstår slet ikke, at kvinder overalt ikke er helt oppe og støde over det. Hvorfor er det ikke nok, at tildele Dylan prisen som “Årets Transkvinde”? (edit: selvom han heller ikke er trans). Han bliver jo aldrig kvinde, uanset hvad vi gør – og forplumringen og udviskningen af kategorier vil skabe langt flere problemer for milliarders identitet, end de MÅSKE løser for tusinder. Kan vi ikke slå kolbøtten færdig, så vi ikke skal hænge fast i den her verden, hvor alting er blevet vendt på hovedet?”

Jeg er helt enig i den udlægning og vurdering. Transkvinden er Dylan Mulvaney, og kåringen er annonceret i november/december 2023-udgaven af The Award Issue attitude:

Samtidig beretter The Epoch Times, at to transkvinder vandt topplaceringer i cykelløb for kvinder i Illinois, USA. Der er således tale om to mænd, der ved at identificere sig som kvinder har fået forbedret deres chancer for at vinde.

Kilder, inspiration og flere nyheder: Nyhedsportalen 15. oktober 2023.

Fotos: Unsplash.com (Mohammed Ibrahim)

0 0 stemmer
Brugervurdering
0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer