Det er min vurdering, at vi befinder os i et lusket system af propaganda, der effektivt forhindrer oplysning. Her er et forsøg på at gennemskue det.
Med ‘vi’ mener jeg i første omgang os i Danmark, men sådan set også resten af verdens befolkning.
Den overordnede strategi, som vi som folk bliver kommunikationsbekriget med, er skjult kontrol af begge sider i falske dikotomier. Denne kontrol foregår nogle gange via penge og andre gange via socialpsykologiske nudging.
Lokket af falske mønter
Kæmpelandet USA har underligt nok kun to politiske partier: Demokraterne og Republikanerne. Ved at se på hvad de to partier er urokkeligt enige om (og derfor aldrig debatterer), så kan man komme på sporet af det magtsystem, der kontrollerer begge sider. Det system kan vi kalde den dybe stat. Ingen ser den skjulte hånd, når de er optaget af at skændes med modstanderne eller holde sammen med de andre, der har stirret sig blinde på den samme side af den samme falske mønt med to forskellige varianter af falske håb.
Lilleputlandet Danmark har underligt nok mange flere politiske partier både på stemmesedlerne og i Folketinget, men det er den samme børnehavelogik med blå stue mod rød stue. Fra et voksent perspektiv er de politiske skænderier barnlige, når man har erkendt de dybe, tværgående problemer med propaganda og bedrag. Der er desværre ikke længere nogle voksne til stede i politik. De er blevet mobbet ud af børnene.
Hvis vi betragter det danske mediebillede, så er det også præget af falske dikotomier. Vi har de “røde” medier som Politiken og Information, og vi har de “blå” medier som Berlingske og Jyllands-Posten. De hepper på politikerne i henholdsvis rød og blå stue, mens de er rørende enige om alt det, der ikke må skrives om, tales om eller undersøges.
Manipulationen af “de vågne”
Der er selvfølgelig nogen, der “vågner op” og opdager, at det etablerede magtsystem er manipuleret på en sådan måde, at reelt kritiske stemmer aldrig bliver hørt og absolut aldrig får positioner med reel politisk magt. Disse mennesker søger så efter alternative politiske miljøer og medier. Men disse systemer er også manipuleret, så man bliver forført af falske frelsere til at tro på falske konspirationsteorier, indtil man til sidst er fanget i en så vanvittig fantasiverden, at man lever op til de diagnostiske kriterier for paranoid psykose, så det altid venlige system kan hjælpe med tvangsbehandling i psykiatrien.
Der er ganske vist også “pæne” politikere og tilsyneladende magtkritiske, uafhængige medier. De fungerer som den pæne side af en anden falsk dikotomi, der har bl.a. Lars Boje og Frihedsbrevet på den ene side og bl.a. Mads Palsvig og JFK21 på den anden side, den “vilde” side, af den samme falske mønt. Disse aktører kan afsløres ved at se på, hvilke kritiske emner de aldrig tager op (dvs. de styrende tabuer) og (for den vilde side) den blinde tro på de konspirationsteorier, som deres fører siger, at de skal tro på. Der er underligt nok altid meget topstyring i de foreninger og partier, der påstår at arbejde for frihed.
Den umulige oplysning
I sådan et system er det komplet umuligt at opdage, hvad der egentlig foregår i verden. Falske folkeoplysere og -frelsere, der måske ikke engang selv ved, at de er falske, står klar som magneter for de åbne, kritiske sind, så de hurtigt bliver fanget ind i alternative fællesskaber, der kan være lige så svære som en religiøs kult at slippe ud af.
Her kommer jeg også til at tænke på klimakulten, der har godt tag i mange idealistiske unge. Klimasagen er den gode, politiske sag, hvor det er socialt acceptabelt at være vild. På den måde virker de unge idealister desværre blot som nyttige idioter for, at magtudøverne “desværre” bliver nødt til at indføre klimanedlukninger á la coronanedlukningerne i en måske ikke så fjern fremtid. Det er jo for at redde Jorden, og det kan åbenbart kun ske ved, at borgere og virksomheder bliver styret af et totalitært, teknokratisk system. Den ægte ondskab forklædt som falsk godhed trives i bedste velgående!
Og hvis man prøver at sige noget af dette højt, så lytter mange interesseret. Men da det ikke passer ind i nogen af de kasser, der umiddelbart giver mening, tryghed og håb, så er det lettere at tage endnu et fix af en konspirationsteori, der forklarer alt. Jorden er flad, og Jesus kommer snart og redder os! Nej, Jorden er rund, og Jesus er her allerede som et åndeligt ideal i dig. Et ideal om næstekærlighed, sandhed og retfærdighed.
Cover: Unsplash.com (Traxer)
Relateret: