Den frihedsbevægelse, der opstod i Danmark i kølvandet på coronarestriktionerne i 2020, har indtil nu i konstant stigende grad været domineret af urokkelig, fælles tro på utilstrækkeligt dokumenterede konspirationsteorier. Det er i hvert fald min vurdering og mening fra at have en del af miljøet i flere år.
Det er også min vurdering, at den udbredte tro på utilstrækkeligt dokumenterede konspirationsteorier gør det umuligt for frihedsbevægelsen nogensinde at sejre. Den ødelægger sin egen troværdighed og bliver en tossemagnet i stedet for en folkelig bevægelse. Den ikke-akademiske frihedsbevægelse bidrager dermed til at fremme det samfund, som den påstår at bekæmpe.
Løsningen er at etablere og udbrede en akademisk frihedsbevægelse. Både som bevægelse i samfundet og som bevægelse i den enkeltes sind, dvs. også i dit sind.
Hvad betyder det?
Der er masser af akademiske og intellektuelle principper og dyder, der kan og bør bringes i spil i en ny bevægelse for frihed. Med frihed mener jeg bl.a. frihed fra bedrag, fascisme, totalitarisme, teknokrati og plutokrati.
Videnskabsteori og -metode, kvalitative og kvantitative metoder, naturvidenskab, efterforskningsmetodik, erkendelsesfilosofi, systemteori og rationel, kritisk tænkning er alt sammen elementer i det akademiske frihedsspil.
Jeg tænker også på akademiske fag, der er oplagte at benytte til at analysere fænomener indenfor konspirationsteori, frihed og moderne samfundskritik; såsom socialpsykologi, kriminologi, idéhistorie, statskundskab, økonomi, medievidenskab, sundhedsvidenskab, etc. etc. Jeg har faktisk svært ved at komme i tanke om et akademisk fag, der ikke er relevant i denne sammenhæng.
Det kræver, at akademiske frihedskæmpere bevæger sig ud af deres komfortzoner og rent faktisk begynder at bruge den kritiske, videnskabelige tænkning, som de engang blev uddannet i på universitetet. Alle de kedelige fag kan rent faktisk bruges til noget vigtigt nu. Og det, du ikke lærte i skolen, det kan du læse op på nu. Det er aldrig for sent at blive klogere og begynde at bruge sin klogskab til gavn for et fremtidigt samfund med ordentligt, ægte frihed til borgere og virksomheder.
Det mest oplagte er at begynde at bruge det akademiske fag, som du allerede er uddannet i og kombinere det med magt- og systemkritisk tænkning.
Du vil måske erfare, at ingen akademiske fag kan stå alene, da vi har at gøre med komplekse fænomener. Det er derfor vigtigt i det mindste at være orienteret om de basale principper i flere andre videnskaber end den, du selv er uddannet og trænet i.
Det betyder også, at det er vigtigt med samarbejde, da ingen enkelt hjerne kan rumme al den viden, der er brug for i en effektiv akademisk frihedsbevægelse i samfundet. Du kan låne eller købe fagbøger om andre videnskaber, som du mærker en interesse for og relevans af. Eller du kan mødes og lave intellektuel sparring med gamle eller nye venner, der er trænet i andre akademiske discipliner end dig selv. Måske kan I lære noget af hinanden ved at belyse de samme problemstillinger, f.eks. coronasagen, ud fra jeres forskellige, faglige perspektiver. Du kan selvfølgelig tage en ny, rigtig uddannelse. Man er aldrig for gammel til at gå i skole.
Når du begynder at studere nye fag, så vær på vagt overfor Dunning-Kruger-effekten, så du ikke kommer til at tro, at du ved mere, end du egentlig gør. Ydmyghed er en af de klassiske akademiske dyder.
Man kan faktisk komme meget langt i politiske-akademiske debatter, hvis man er i stand til at påpege og dokumentere de dele af en magtbærende fortælling, der utilstrækkeligt dokumenteret til at bære så stor magt i samfundet. Det er min erfaring, at det næsten altid bedre kan betale sig at bruge sin intellektuelle energi på at påpege og dokumentere fejl og mangler i de herskende systemer og fortællinger i stedet for at prøve at dokumentere, hvad sandheden så er, da man sjældent har adgang til den information og dokumentation.
En intellektuel øvelse
Prøv dette som en intellektuel øvelse i at fremme din indre akademiske frihedstænkning:
- Vælg en konspirationsteori eller en af de store, magtbærende fortællinger.
- Dekonstruer teorien eller fortællingen til en logisk antagelsesrække.
- Start nedefra med den mest basale antagelse med problemformuleringen: Hvad er dokumentationen for, at denne antagelse er sand? Hvad er dokumentationen for, at denne antagelse er falsk? Gør udelukkende brug af rationelle beviser, der ville kunne bruges i en retssag eller en videnskabelig artikel.
- Hvad er din samlede dom baseret på beviserne for og imod?
- Hvis den mest basale antagelse sandsynligvis er sand, så gå videre til den næste antagelse i den logiske antagelsesrække.
- Fortsæt indtil du evt. når til en antagelse, der sandsynligvis er falsk eller i hvert fald er utilstrækkeligt dokumenteret værende sand. Det vil sige en antagelse eller formodning uden tilstrækkelig, rationel dokumentation. Du har da identificeret det svageste led, som du med fordel kan fokusere på og fremhæve i dine samtaler om den pågældende konspirationsteori eller fortælling.
- Prøv også at påpege hvilke former for beviser, der ville kunne styrke eller svække sandhedsværdien, og hvorvidt det overhovedet er muligt at frembringe disse.
- Reflekter over betydningen af selve den sproglige formulering af teorien eller fortællingen for kravene til rationel dokumentation. Prøv at gentage proceduren med reviderede formuleringer.