Regeringen og Folketinget mener, at vi nu skal bruge 120 milliarder kroner ekstra på militær oprustning. Mens mange undrer sig over, hvor de penge skal komme fra, så er der alt for få, der spørger, hvem der skal modtage de mange milliarder.
Svaret på det spørgsmål, som alt for få stiller, er, at det er militærindustrien, der er den store modtager af ekstra indtægter, når vores politiske ledere nu mener, at vi skal opruste til krig.
Fred som trussel
Militærindustriens største forretningsmæssige trussel er fred. De har derfor en interesse i lobbyisme, der fremmer militære konflikter i verden. Jo større, des bedre. Total verdenskrig er det bedste for forretningen.
Centralbankerne, der finansierer stater, når de pludselig på grund af krig eller anden krise skal bruge flere penge, end de tjener, har også længe betragtet krig som en god forretning. Disse banker indgår derfor i det militærindustrielle kompleks. Det samme gør medierne i hovedstrømmen, da krig, krise og konflikt er godt stof, der sælger klik og annoncer.
Krise som forretning
Storkrig, pandemi og klimakrise er ikke kun samfundsproblemer; det er også forretningskoncepter, der kræver markedsføring med både PR og lobbyisme. Især krig kræver markedsføring, da de fleste mennesker foretrækker fred. Vi ser derfor i min optik en meget stringent kontrol af fortællingen om truslen fra Rusland og Putin med meget lidt plads i hovedstrømmen til provokationen fra NATO og endnu mindre om de skjulte parter, der påvirker begge sider af konflikten, og som står til at tjene penge eller realisere politiske eller religiøse visioner på 3. Verdenskrig i Europa.
Når der for de store industrier er ekstremt mange penge at hente på løgnehistorier, så kan vi som befolkning forvente massiv propaganda for det, der dybeste set er salgshistorier på niveau med bilsælgere, blot på en meget større og meget mere dramatisk skala. Det handler om at påvirke folkesindet, så vi føler, at oprustning mod onde Rusland er en god idé. Samtidig bliver nuancerne, der kan føre til afdækning af sandheden knust.
Penge som roden til alt ondt
Det er min opfattelse, at de fleste krige i nyere historie kunne være undgået, hvis der ikke havde været så mange penge at tjene på krig for bestemte brancher, mens fred truer deres indtjening.
På samme måde kunne coronapandemien være undgået, hvis ikke WHO forinden var blevet godt og grundigt bestukket af vaccineindustrien og det samme netværk af banker, der tjener penge på stater i krise.
Klimakrisen ville heller ikke være så populær, hvis det ikke var fordi, at der også var mange penge at pumpe ud af de store pengekasser med den løgnehistorie.
Det er ikke en løgn, at klimaet forandrer sig, ligesom det ikke er en løgn, at vejret forandrer sig i løbet af året. Det skyldes bare ikke menneskers aktivitet, men det bliver vi bildt ind, så fortællingen kan bruges til i sidste ende (når alle pengekasserne er tømt til “grønne” projekter) at kontrollere netop det: menneskers aktivitet.
Novo som eksempel
På samme måde vurderer jeg, at ernæringspsykologi i dag ville have været en veletableret videnskab, hvis det ikke var fordi, at medicinalindustrien havde så store interesser i at forhindre befolkningen i at spise og leve sundt. Industriens penge og lobbyisme har effektivt forhindret udviklingen af ernæring til en brugbar videnskab mod overvægt, type 2-diabetes og andre ernæringsrelaterede indikationer for medicinsalg.
Det er i den forbindelse interessant at se på, hvad Novo Nordisk Fonden vælger at finansiere, og hvad de vælger ikke at finansiere af forskning m.v. Kunsten for dem er at signalere til offentligheden, at de tager socialt ansvar og ikke bare lever fedt af verdens befolknings usunde levevis. Samtidig skal den Novo-finansierede forskning danne grundlag for fremtidige indtjeninger for dem (dvs. ny medicin) og forhindre udvikling, dokumentation og udbredelse af reelt effektive og bæredygtige tiltag uden medicin (dvs. holde konkurrenterne nede).
Det kan vi ikke betænke hverken Novo, krigsindustrien, vaccineindustrien eller klimaindustrien i. Det er nu engang deres opgave at maksimere indtjeningen for deres aktionærer. Når de siger, de tager socialt ansvar, så er det udelukkende fordi, at hvis de ikke sagde det, så ville deres indtjening falde. Det handler om profitmaksimering og absolut intet andet.
Vi kan kun bebrejde os selv, hvis vi ikke kan eller vil gennemskue, hvordan vi bliver påvirket, snydt og bedraget af de mange løgnehistorier og distraktioner, der forhindrer sundhed, fred, frihed og velstand for os alle.
Relateret: