Her på det sidste har jeg mødt flere påstande på Facebook om, at jeg er dømt for voldtægt. Det sætter mig i et dilemma, da jeg er tilhænger af radikal ytringsfrihed.
Mange er måske ikke klar over det, men her i Danmark har vi en lovgivning, der beskytter personer, der er frifundet i retten, mod falske beskyldninger om skyld.
Erstatningen er typisk på omkring 60.000,- kr. per gang. Det betyder, at jeg teoretisk set ville kunne finansiere hele mit liv blot ved at anmelde disse sager om klokkeklar bagvaskelse.
Men min styrke og svaghed er, at jeg prioriterer idealer over penge. Selvom pengene er fristende, og selvom det er træls at blive hængt ud for noget så alvorligt, som man ikke har gjort, så er vægter mit ideal om total ytringsfrihed tungere. Indtil videre i hvert fald.
Som tilhænger af ytringsfrihed så bliver jeg nødt til at respektere andre menneskers ret til at lyve om mig.
Dette behøver dog ikke forhindre andre i at politianmelde ytringer om, at jeg er dømt for voldtægt. Hvis andre gør det, så kan jeg måske løse mit dilemma på den måde, og jeg slipper for bøvl.
Her er et aktuelt eksempel:
På mit coverbillede på min facebookprofil skrev en person dette for 16 timer siden:
Han “glemmer” så at skrive, at jeg blev frifundet for alle anklager i Østre Landsret med dommerstemmerne 6-0.
Når man går ind på skriverens profil, så ser man et mønster gentage sig: De, der sviner mig til på nettet, er ofte meget engagerede fans af Israel.
Mønsteret går helt tilbage til hende, der foretog den falske voldtægtsanmeldelse i 2018: Efterretninger tyder på, at hun er tilknyttet Chabad Lubavitch. Det er en jødisk-zionistisk kult, der er berygtet for at have ekstremt stor politisk magt og for at udføre den type operationer mod kritikere af zionisme.
Kvinden opsøgte mig 14 dage efter, jeg havde holdt tale ved en fredskonference i København i 2018 iført en Free Palestine t-shirt.
Det kan jeg godt forstå, at Chabad Lubavitch blev sure over. Jeg synes så bare, at de skulle invitere mig til en offentlig debat eller lignende i stedet for at udføre den slags karaktermyrdende operationer. Det er sådan, vi gør den slags her i Danmark. Hvis de ekstremistiske jøder ikke kan tåle kritik, så kan de jo bare rejse hjem til Israel.
På trods af hvad jeg har været ude for, og hvad jeg har opdaget i mine politiske studier, så kan jeg af et ærligt hjerte sige, at jeg ikke hader jøderne. Det skyldes bl.a., at jeg ikke vil give dem den sejr at formørke mit sind af irrationelt had. Det skyldes også, at jeg ikke skærer alle jøder over én kam, ligesom jeg skelner mellem jøder som mennesker og judaisme som religion og ideologi.
Du kan læse mere om de angreb via lovkrig (lawfare), jeg har været udsat for siden 2018 her.
Relateret: